X Factor: Det skal de synge på fredag

Fredag er det 100. gang, at DR sender X Factor, og i anledningen af jubilæet har årets deltagere fået lov til selv at bestemme, hvad de vil forsøge at imponere dommere og danskere med.
Så der skal synges alt fra dance-hits til legendariske soul-sange, når de resterende syv deltagere går på scenen fredag aften.
De skal de synge:
+23
• Sophia: 'Prototypical' af Stine Bramsen
• Jógvan: 'Radioactive' af Imagine Dragons
Grupperne:
• Citybois: 'The Strip' af Scarlet Pleasure
• Ivarsson, Bang & Neumann: 'Miles and Miles' af Turboweekend
De unge:
• Emilie Esther: 'Wild Eyes' af Broiler
• Baraa Qadoura: 'When Love Takes Over' af David Guetta
• Tannaz Hakami: 'Back to Black' af Amy Winehouse
I anledning af jubilæet kan publikum og seerne se frem til en helt særlig version af X Factor, lover DRs underholdningschef, Jan Lagermand Lundme, til dr.dk:
- Vi kan præsentere en gæsteoptræden med en række af de tidligere liveshowdeltagere, som i dén grad har været med til at præge X Factor-historien gennem årene. Jeg vil ikke afsløre hvem, det drejer sig om - det må man tænde for fjernsynet på fredag for at se, siger Jan Lagermand Lundme til dr.dk og tilføjer:
- Jeg tør dog godt love, at det drejer sig om nogle fantastiske gensyn, som man roligt kan glæde sig til at opleve.