Krimi30. december 2024
Kvinde fundet død: Politiet anser dødsfaldet for mistænkeligt
Mandag eftermiddag meldte poliiet ud, at de var massivt til stede i Gjern. Nu er der nyt i sagen
Flere patruljer var rykket ud til en adresse ved Gjern.
Sådan lød det fra Midt- og Vestjyllands Politi mandag eftermiddag.
Politiet skrev på X, at de efterforskede et mistænkeligt forhold, men mere ville de ikke sige.
Indtil nu.
For igen på X skriver Midt- og Vestjyllands Politi, at de efterforsker et dødsfald.
- Vi er fortsat til stede på adressen ved Gjern, hvor vi efterforsker fundet af en død kvinde. Kvinden blev fundet tidligere i dag, under omstændigheder som gør, at vi anser dødsfaldet for mistænkeligt.
Midt- og Vestjyllands Politi skriver også, at de kommer til at fortsætte deres arbejde på adressen de kommende timer.