Kendte4. januar 2025

Nicole Kidman dybt berørt på scenen: - Jeg er ked af, at jeg græder

Den 57-årige skuespillerinde satte ord på sin sorg, da hun i går, fredag, modtog en prestigefyldt pris med Palm Springs International Film Festival
epa11804624 Nicole Kidman poses on the red carpet at the 2025 Palm Springs International Film Festival Awards Night Gala at the Palm Springs Convention Center in Palm Springs, California, USA, 03 January 2025. EPA/NINA PROMMER
Nicole Kidman valgte at dedikere den fornemme pris til sin afdøde mor.
 Foto: Valerie Macon/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Nicole Kidman i stor sorg: Har mistet sin mor

Den seneste tid har bestemt ikke været nem for Nicole Kidman.

Tilbage i september mistede hun nemlig sin højtelskede mor, og da hun i går, fredag, var at finde på scenen ved Palm Springs International Film Festival havde hun svært ved at skjule sin sorg.

Det skriver People.

Nicole Kidman modtog en prestigefyldt pris for sin rolle i filmen "Babygirl", og under hendes takketale satte hun ord på, at hun nu har mistet begge sine forældre.

- Hele min karriere har været for min mor og min far, som ikke er her nu. Jeg vil stadig blive ved med at arbejde og give til verden, fordi jeg elsker det, jeg laver, og jeg elsker jer alle sammen, og jeg er så taknemmelig for privilegiet at være en del af filmfællesskabet, lød det blandt andet fra Kidman.

Nicole Kidman accepts the international star award for "Babygirl" during the 36th annual Palm Springs International Film Festival Awards Gala on Friday, Jan. 3, 2025, in Palm Springs, Calif. (AP Photo/Chris Pizzello)
Nicole Kidman modtog en pris, da Palm Springs International Film Festival løb af stablen fredag.
 Foto: Chris Pizzello/AP/Ritzau Scanpix

Den 57-årige skuespiller dedikerede derfor også prisen til sin mor, Janelle Ann Kidman, og her havde hun svært ved at holde tårerne tilbage.

- Jeg er ked af, at jeg græder, det ville jeg ikke gøre.

- Men jeg kan mærke min mor lige nu, så det her er til dig, lød det fra Kidman, hvorefter salen brød ud i jubel.

Fik beskeden i Venedig

Det var tilbage i september, at Nicole Kidman modtog den frygtelige besked om, at hendes mor var gået bort.

Det skete ganske kort før, at den 57-årige skuespiller skulle have stået på scenen til Venedig Film Festival, hvor hun skulle hædres med en pris.

I stedet var det ”Babygirl”-instruktøren Halina Reijn, som modtog prisen, mens hun læste en udtalelse op fra Nicole Kidman, der i al hast var taget til Australien.

Janelle Ann Kidman blev 84 år.

Sponsoreret indhold