ViraltI går

Haveejer i Sydney i chok: Hvem er kvinden, der laver lort i min have?

En haveejer i Sydney leder med lys og lygte efter den kvinde, der tilsyneladende har fået for vane at lave lort i haven

Normalt er det hunde-høm-hømmere, der får haveejere til at se rødt. Men hos en haveejer i den australske storby Sydney er det ikke en firbenet ven, der laver ballade – det er i stedet en kvinde!

Det skriver News.

I hvert fald viser en efterlysning, der hænger i området, at en haveejer leder med lys og lygte efter en kvinde, der har for vane at lægge lort i vedkommendes have.

Haveejeren har tilsyneladende haft en overvågningskamera hængende, og den har tilsyneladende filmet øjeblikket, hvor den ukendte kvinde kom forbi, lagde en lort og gik igen.

OG lorteepisoden er tilmed sket flere gange, afslører den frustrerede haveejer.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-01-06/Skaermbillede-2025-01-06-kl.-10.48.50.png
Det er denne seddel, der pryder et træ i Sydney. Men hvem er den "pøllende" kvinde på billedet?
 Foto: Privat

- HALLO KVINDE! Lad venligst vær med at lave lort i min baghave. Mine børnebørn leger her! Det er klamt! Det er ikke første gang! Jeg har kameraer overalt på grund af dig! Så stop!, står der på den seddel, som haveejeren har hængt op i området.

Historien melder desværre ikke, om kamera og seddel har fået kvinden til at lave nummer to et andet sted – men man kunne da håbe!

Sponsoreret indhold