Alle hader Meghan Markle - undtagen Mindy Kaling: Roser hertugindens nye Netflix-serie
LÆS OGSÅ: Meghan Markle revset for sit nye Netflix-show: - Det er derfor, ingen kan lide dig!
Mindy Kaling strålede i guld, da hun ankom til Golden Globe-uddelingen 2025, der løb af stablen natten til mandag på Beverly Hilton Hotel i Beverly Hills, Californien.
Her var den 45-årige skuespillerinde dukket op for at overrække prisen for årets bedste skuespillerinde i en komedieserie i selskab med Kate Hudson.
Og selvom Mindy Kaling utvivlsomt havde spændende ting at sige om kortfilmen "Anuja", som hun har været med til at producere, så var det Meghan Markle, de fleste ville høre om.
I sidste uge kom det nemlig frem, at "The Office"-stjernen er blandt de medvirkende i Meghan Markles nye Netflix-serie, "With Love, Meghan".
Selvom nyheden om Netflix-projektet og den efterfølgende trailer har fået hård modvind fra blandt andre senatordatteren Meghan McCain, så havde Mindy Kaling altså ingen dårlige ting at sige om hertuginden af Sussex.
- Jeg var på barselsorlov, og Meghan skrev til mig: "Hey, vil du være med i min serie og komme op til Montecito, hvor jeg kan lave mad til dig?" Og jeg tænkte: "Ja! Det lyder perfekt. Det ville jeg elsker", lød det fra Mindy til E! News.
- Og når du hænger ud med Meghan, så ved du, at maden kommer til at være god.
Til trods for, at Mindy Kaling tilsyneladende har fået serveret mad af Meghan Markle tidligere, så var det alligevel endnu bedre, end det plejer.
- Hun overgik alle mine forventninger, selvfølgelig, lyder de rosende ord.
"With Love, Meghan" har premiere på Netflix den 15. januar.
Se traileren til "With Love, Meghan" her: