Streaming6. januar 2025

"Tillykke, I skal have trillinger": Derfor havde Michella og Marks lille dreng udfordringer

Michella og Mark fra ”Tillykke, I skal have trillinger” oplevede, at deres lille dreng Gabriel havde udfordringer. Det viste sig, at svaret skulle findes i hans ører
Michella og Mark fra ”Tillykke, I skal have trillinger” oplevede, at deres lille dreng Gabriel havde udfordringer. Det viste sig, at svaret skulle findes i hans ører.
Michella og Mark fra ”Tillykke, I skal have trillinger” oplevede, at deres lille dreng Gabriel havde udfordringer. Det viste sig, at svaret skulle findes i hans ører.
 Foto: DR

Der er sjældent stille hjemme hos Michella og Mark Meier-Morsi. For med både tvillinger OG trillinger i huset, er der altid liv og glade dage.

I aftenens afsnit af ”Tillykke, I skal have trillinger” røber parret dog, at deres ene dreng Gabriel var en smule mere stille end de andre.

Han var blandt andet ikke begyndt at tale ligesom sine søskende.

- Han er så meget inde i sin egen verden. Gabriel har altid været god til at fordybe sig, og der har vi nok bare hele tiden tænkt, at ”sådan er Gabriel bare”, fortæller Michella i programmet.

Hun fortæller dog også, at hun begyndte at bemærke, at lille Gabriel ikke reagerede, når hun kaldte på ham. Først når hun fik øjenkontakt og sagde hans navn, lyste han op i et smil.

- Og så tænkte jeg bare ”crap”! ”jeg kunne ikke høre noget, da jeg var barn”.

Parret fik kontakt til en ørelæge, der bekræftede, at Gabriels udfordringer lå i hans ører. Han havde væske i mellemørerne og deraf nedsat hørelse. Heldigvis kunne han allerede en uge senere få lagt dræn i ørerne – og allerede under en uge senere begyndte han at sige sine første ord.

Alligevel har det været hårdt, fortæller Michella i aftenens program:

- Jeg føler virkelig, jeg har fejlet. Jeg føler virkelig, jeg burde have opdaget det før. Jeg har helt ondt i hjertet. Jeg er hjemme ved dem hele tiden 24 timer i døgnet. Jeg har virkelig sparket mig selv for ikke at have opdaget det tidligere, siger Michella, der dog nu kan glæde sig over, at Gabriels ører igen fungerer.

Sponsoreret indhold