Nyheder11. september 2009
Prins Christian: Vild med cirkus
Det var en glad fyr, der i går var med mor i manegen
Af af
Både Christian og Mary var godt underholdte
Foto: Michael MedgyesiPrustende heste, skøre klovne og halsbrækkende stunts. Det var ikke så lidt, prins Christian i går var vidne til, da han besøgte Cirkus Dannebrog.
Sammen med mor Mary sad han på første række under forestillingen og så interesseret til, når artisterne indtog cirkusteltet.
Mary var flere gange klar med en forklaring på numrene, når det blev for overvældende for den lille gut.
Forestillingen var resultatet af et samarbejde mellem Nyreforeningen og Cirkus Dannebrog, hvilket også var grunden til, at kronprinsessen dukkede op. Hun har nemlig været protektor for foreningen siden 2005.