SportI går

Sarah Iversen er blevet opereret efter EM-skade: - Natten har været hård

Landsholdsstregen starter nu en længere kamp for at komme tilbage på banen
Sarah Iversen er nu blevet opereret. 
Sarah Iversen er nu blevet opereret.
 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Der gik et sus gennem hallen efterfulgt af en larmende stilhed.

Årsagen var, at Sarah Iversen efter en kamp om bolden i EM-opgøret mod Slovenien lå og slog i gulvet i smerte og efterfølgende måtte bæres ud - blandt andet af søster Rikke Iversen.

Resultatet var som frygtet en slem knæskade, og det stod hurtigt klart, at der ventede Ikast-spilleren en operation og en længere pause.

Nu er hun så blevet opereret, og i et længere opslag på Instagram giver hun en status på, hvordan det er gået.

- Jeg har fået lavet en rekonstruktion af forreste korsbånd og syet min menisk. Operationen gik lige som den skulle, og alt andet i knæet var heldigvis sundt og stærkt.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-01-08/20241209-221017-L-1920x1221web-%281%29.jpg
Skaden var desværre lige så slem som ventet for Sarah Iversen.
 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Det er lidt for tidligt for mig at være positiv og optimistisk, for sandheden er, at natten har været hård, og jeg føler mig mere kørt over end levende lige nu, skriver hun.

Midt i den triste tid kan hun dog glæde sig over, at hun har sin mand, Mark, og sønnen Elliot ved sin side gennem det hele.

Og så får hendes klub Ikast Håndbold også et tak med på vejen.

- En stærk familie ikke mindst og en masse dejlige piger der står klar til at gribe, handle, passe, trøste og være der for mig.

Sponsoreret indhold