Nu kan man forudbestille Janni Rees bog: Forlaget oplever "massiv interesse"
LÆS OGSÅ: Tallene er her: Se Jannis løn
Det er blot fire dage siden, at nyheden om Janni Rees bogserie på syv bøger kom frem, herunder at den første bog allerede udkommer til 11. marts.
Lørdag blev det så muligt at forudbestille bogen - men den relativt korte tidslinje har altså ikke forhindret forlaget Buster Nordic i allerede nu at opleve en "massiv interesse" for bogen.
Det fortæller de til SE og HØR.
"Vi oplever en massiv interesse (forudbestillinger, red.) fra vores samarbejdspartnere inden for de store detailvirksomheder og bogkæder. Alt i alt er der allerede efter få dage en meget positiv respons, samt forudbestillinger fra private også," skriver forlaget blandt andet.
De oplyser dog, at de ikke for nuværende vil sige noget om de konkrete tal, men påpeger at det "tegner til at blive et spændende forløb".
Sex, menstruation og overgangsalder
Janni Rees første bog, som hedder "Evigt diva", kommer til at handle om det at være kvinde samt de oplevelser det bærer med sig.
Bogen vil komme til at tage udgangspunkt i Janni Rees egne oplevelser, og hun har blandt andet røbet overfor SE og HØR, at hendes seksuelle debut vil spille en rolle, ligesom hun også vil berøre sine egne erfaringer med menstruation og overgangsalderen.
Janni Ree har tidligere fortalt SE og HØR, at bogen er vigtig for hende, da hun gerne vil bryde "tabuer om det at være kvinde".
Men selvom første bog er skrevet færdig, så kan Janni Ree ikke ligge på den lade side. Hun skal nemlig snart igang med bog nummer to, som skal handle om parforhold.
Den bog udkommer nemlig allerede til medio september, kunne forlaget tirsdag fortælle til SE og HØR.