Line Baun Danielsens nye liv: "Selvpensioneret"

LÆS OGSÅ: Line Baun Danielsen forklarer: Derfor er hun single
Ved årsskiftet slog Line Baun Danielsen benene op. For den kendte TV2-vært, journalist og i dag kommunikationsrådgiver valgte at holde pause på ubestemt tid og i stedet nyde livet.
Den nye tilværelse er skøn, fortæller hun onsdag før premieren på filmen "Babygirl".
Der er intet nyt på kærlighedsfronten, men det er heller ikke overhovedet den danske kendis' fokus lige nu:
- Jeg er jo lige startet på det her fantastiske liv, hvor jeg har skruet ned for tempoet. Jeg laver ikke andet end at drikke sunde juicer og gå lange ture og læse bøger. Jeg har en fest.
Line Baun Danielsen sørger dog stadig for, at der ruller lidt ind på kontoen.
- Jeg har sparet op til det, men jeg tjener lidt ved siden af. Men jeg arbejder noget mindre.
Foreløbig har hun planlagt, at pausen skal vare et år.
- Så må vi se, om jeg får så meget smag for det her "selvpensionerede" liv. Det nedskruede tempo-liv. Det er så fedt.
Line Baun Danielsen har lige overladt sin lejlighed i Paris til sin musikalske søn, som skal bruge den kreativt. Selv drømmer hun nu om at bruge sin nye fritid på et roadtrip helt alene.
- Jeg tror, jeg skal fylde min bil med benzin og gode tanker, og så kører jeg bare af sted. Og så har jeg tænkt, hvem kender jeg af danskere og udlændinge, der bor hele vejen ned til Italien og tilbage igen - så jeg har allerede en liste. Det er min plan.
Hvornår rejsen skal finde sted, er dog endnu ikke på plads.
- Det skal være godt vejr. Til foråret måske. Når jeg begynder at kede mig og har fået ordnet emhætte og ovn og alt det, jeg render rundt og tænker: Det skal jeg nå i år.
Se alle gæsterne til premieren på "Babygirl" her: