NyhederI går
Tilbagekalder kogevandhane: Afgiver bly til vandet
Hvis man har kogehanen fra GROHE anbefales det, at man stopper med at anvende den
GROHE Red Duo 8L kogevandhane tilbagekaldes efter konstatering af bly til vandet.
Foto: FødevarestyrelsenLÆS OGSÅ: Fejl i sikkerheden: Slut med porno på folkeskole
GROHE A/S tilbagekalder GROHE Red Duo 8L kogevandhane.
Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Kogevandhanen har produktnummeret 40416145 med serienummer fra 31300001P til og med serienummer 3130200P.
De er produceret i tredje kvartal 2013.
Årsagen til tilbagekaldelsen er, at Fødevarestyrelsen har konstateret afgivelse af bly til vandet fra kogehanen i mængder, der kan være skadelige for menneskers sundhed.
Ejer man kogehanen bedes man stoppe med at anvende den og henvende sig til GROHE for at bytte kogevandhanen.
Fødevarestyrelsen kan ikke udelukke en sundhedsmæssig risiko for forbrugere, som har drukket meget kogende vand fra kogehanen gennem længere tid.