Krimi16 timer siden (opd. 15 timer siden)

Uhyggelig sag: Kvinde og mand fængsles for dødsvold mod to årig

Langvarigt retsmøde i sag om toårig drengs død. Årsagen var kraniebrud.

Der er en begrundet mistanke om, at en kvinde og en mand har gjort sig skyldige i vold med døden til følge mod et toårigt barn i Varde Kommune.

I et retsmøde, der har varet hele dagen, har en dommer i Esbjerg torsdag eftermiddag besluttet at varetægtsfængsle begge i fire uger. Det oplyser anklagemyndigheden til Ritzau.

Kvinden er 52 år, mens manden er 28 år. Den nærmere relation mellem dem har politiet endnu ikke ønsket at oplyse om.

De nægter sig skyldige, og de har kæret afgørelsen om varetægtsfængsling til Vestre Landsret, oplyser anklagemyndigheden.

Volden mod den lille dreng skal være sket midt i december. Han pådrog sig kraniebrud.

Da politiet i første omgang havde anholdt de to, fandt retten ikke grundlag for varetægtsfængsling. De blev derfor løsladt.

Men efter yderligere undersøgelser og efterforskning stiller sagen sig torsdag ifølge rettens kendelse altså anderledes.

Sponsoreret indhold