Kendte16 timer siden

Anders Wahrén forlader Roskilde Festival: Skal være direktør for Vega

Efter 14 år som musikchef for Danmarks største festival, skal Anders Wharén nu prøve kræfter med et nyt job
tt
Roskilde Festivals programchef, Anders Wahrén, stopper i jobbet til sommer.
 Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

I gennem 14 år har Anders Wahrén været progamchef for Roskilde Festival, men nu er det altså slut.

Han skal nemlig fremover være administrerende direktør for spillestedet Vega i København.

Det skriver Vega i en opressemeddelelse.

Og wahrén glæder sig altså til at overtage sit nye job.

Det gør han klart i en udtalelse:

"For mig er Vega Danmarks vigtigste permanente musikscene, og jeg glæder mig til at kunne arbejde med alt fra de spæde talenter til de største hjemlige stjerner og nye internationale strømninger," oplyser han i pressemeddelelsen og fortsætter:

"Vega er båret af stærke værdier og ambitioner om at drive positiv forandring, som harmonerer godt med det, jeg står for og er rundet af. Der er allerede et stærkt hold i Vega, som jeg glæder mig til at udfolde fremtidens planer og drømme med."

Det vides endnu ikke, hvem der overtager stillingen som programchef for Roskilde Festival.

Sponsoreret indhold