
Karsten Ree har solgt palæet: Her skal han bo

LÆS OGSÅ: Janni Ree fik en advarsel
Karsten vinker nu farvel til eksklusive Vedbæk, hvor han har boet i omkring 70 år.
Som SE og HØR tidligere i dag kunne afsløre, har han nemlig solgt sit palæ for et enorm sum.
Og efter alt at dømme bliver teltpælene i stedet stukket ned i Tuborg Havnepark, hvor han i august 2022 lagde 29 millioner kroner for en 203 kvm stor lejlighed fordelt over fire værelser. Og to millioner kroner for to parkeringspladser.
Fra 6. sal vil han stadig have udsigt over det Øresund, som han også kunne se fra palæet.

Og måske kæresten Gitte Peters flytter med, når det nye domicil indtages.
- Der har i den seneste tid verseret en del historier i medierne om vores relation, derfor denne meddelelse.
- Vi, Gitte Peters og Karsten Ree, er gamle bekendte og har for nylig, i slutningen af august 2024, genoptaget vores forbindelse, skrev Karsten i en pressemeddelelse om, at han var kommet videre efter bruddet fra Janni.
Ree-familien har ingen kommentarer til hussalget eller flytningen.
Læs mere om boligsalget i ugens udgave af SE og HØR - og læs også om, hvordan Karsten Ree ikke har opgivet at flå Janni Ree for millioner, selvom han allerede har nok på bankbogen til flere liv.

