Dennis Knudsen efter en hektisk begyndelse i Thailand: - Der er så fantastisk
LÆS OGSÅ: Nu har Dennis Knudsen taget beslutningen
For knap en uge siden satte Dennis Knudsen sig til rette i flyveren mod Koh Samui, hvor han sidste år købte et hus og vil bo de næste tre måneder med sine tre børn.
- Der er så fantastisk. Her er høj sol og 30 grader. Det er så skønt, siger Dennis Knudsen i telefonen fra paradisøen.
De har haft nogle travle dage, med at få ordnet en masse praktiske ting, men nu er der ved at være styr på det.
- Der er en masse papirer der skal skrives under med internet og advokat og bankoverførsler, så det har vi brugt nogle dage på. Så nu begynder hverdagen og her er så skønt, jubler Dennis Knudsen.
Det værste jetlag er ved at have lagt sig, og de har fem minutters kørsel ned til stranden, og her afsluttede de dagen.
- Det er den første rigtige dag, vi har på stranden, siger Dennis til SE og HØR.
Hans to ældste børn, Noah, tre, og Lucas, fem, skal gå på en engelsk international skole i Thailand.
- Børnene er meget stolte over, de skal i skole og de begynder på mandag. De har været derovre et par gange, og nu skulle de så have deres uniform i dag, fortæller Dennis Knudsen.
Har sin handyman med
Han har sin gode ven og handyman Jeppe med de første tre uger.
- Han er god til at lave et par praktiske ting for mig i huset.
- Og nu har jeg lige fået min første massage, mens Jeppe tog sig af børnene, siger Dennis Knudsen, der også får besøg af sin familie og venner.
To-årige Aura kan desværre ikke følges med sine storebrødre.
- Man skal være tre år for at gå der.
- Men Aura fik også en uniform, og så tager jeg hende med derop om morgenen, og så er hun lige på legepladsen i en times tid, jubler Dennis.