Kendte7 timer siden

Genoveva Casanova smider bombe: Jeg var en halv time fra at dø

Kong Frederiks Madrid-veninde Genoveva Casanova fortæller nu om et alvorligt sygdomsforløb, der var overordentlig tæt på at koste hende livet
Kong Frederiks Madrid-veninde Genoveva Casanova fortæller nu om et alvorligt sygdomsforløb, der var overordentlig tæt på at koste hende livet.
Kong Frederiks Madrid-veninde Genoveva Casanova fortæller nu om et alvorligt sygdomsforløb, der var overordentlig tæt på at koste hende livet.
 Foto: Raúl Terrel/AP/Ritzau Scanpix

Genoveva Casanova er tilsyneladende ikke færdig med at smide chokerende bomber.

For kort tid siden afslørede den 48-årige tv-skønhed, at hun har været ramt af alvorlig sygdom – og at hun faktisk kun var en halv time fra at dø.

Det skriver det spanske medie El Correro.

Det er i det spanske underholdningsprogram "El Desafio” – hvor Genoveva dyster mod andre kendisser – at hun fortæller om sit sygdomschok, der indtraf for nogle år siden.

- Jeg blev ramt af en blodprop i lungen, der forårsagede en blødning i lungen og også skader på hjertet... kort sagt, et lungeinfarkt. Jeg var alvorligt syg på hospitalet i en periode, fortæller Genoveva i tv-programmet.

En lungesygdom var ved at koste Genoveva Casanova livet.
En lungesygdom var ved at koste Genoveva Casanova livet.
 Foto: Raúl Terrel/AP/Ritzau Scanpix

I begyndelsen havde Genoveva svært ved at forstå, hvor alvorligt syg hun var. Senere har lægerne dog fortalt, at hun var blot en halv time fra at dø, og at det var overordentlig heldigt, at hun nåede at modtage behandling i tide.

- Jeg var ikke klar over alvoren før bagefter. Der var komplikationer, og de vidste ikke, hvad der skete. Først bagefter, da lægen sagde: ”Hvis du ikke havde gjort det, så ville du ikke være her...” Dér indså jeg, at det eneste, der betyder noget i verden, er de mennesker, der elsker dig, og den kærlighed, du giver dem, siger Casanova med tårer i øjnene i programmet.

Det er godt to år siden, at Genoveva Casanova i den grad stjal overskrifter herhjemme - og årsagen var, at den daværende kronprins Frederik tilsyneladende var rejst til Madrid for at være sammen med den nu 48-årige mexicanskfødte realitystjerne.

OPGAVE: Kongeparret afholder nytårskur - og taffel. Her ankommer kong Frederik og dronning MarySTED: Amalienborg - Christian VII's PalæJOURNALIST: Marianne Singer og Jan KörnerFOTOGRAF: © Hanne Juul/ Aller Foto & VideoDATO: 20250101
Kong Frederik - der dengang var kronprins - endte også på forsiderne på grund af sin Madrid-tur. Her ses han til nytårskur forleden med sin hustru dronning Mary.
 Foto: Hanne Juul

Den fire år ældre Frederik havde ingen officielle gøremål på programmet - i modsætning til daværende kronprinsesse og nuværende dronning Mary, 52, som var sendt til USA for at deltage i fejringen af FN-dagen i New York samt i World Anti-Bullying Forum 2023 i North Carolina.

Men det blev kronprinsen, der løb med omtalen, da billeder fra Federico de Dinamarcas møde med den veldrejede Genoveva Casanova ramte forsiderne.

Sponsoreret indhold