Krimi7 timer siden

Advokat: Robert Hansen skal løslades

En dommer skal onsdag tage stilling til, om Robert Hansen skal løslades eller blive i politiets varetægt
Robert Hansen sidder i skrivende stund i politiets varetægt - sigtet for vold mod en kvinde.
Robert Hansen sidder i skrivende stund i politiets varetægt - sigtet for vold mod en kvinde.
 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Politi: Robert Hansen skal blive bag tremmer

Specialanklager Sofie-Amalie Brandi kunne tidligere fredag oplyse, at Københavns Politi ikke mener, at voldssigtede Robert Hansen skal løslades, når hans varetægtsfængsling udløber onsdag 15. januar.

- Når der er fristforlængelse 15. januar ved Retten på Frederiksberg kommer anklagemyndigheden til at begære Robert Hansens varetægtsfængsling forlænget på det hidtidige grundlag, lyder det fra Sofie-Amalie Brandi til blandet andet SE og HØR.

Men nu oplyser Robert Hansens forsvarsadvokat, Erbil Kaya, at han vil have sin klient løsladt i næste uge.

- Vi anmoder om løsladelse, lyder det fra Erbil Kaya i en besked til SE og HØR.

På den anden side ønsker Københavns Politi, at 45-årige Robert Hansen foreløbig bliver bag tremmer, eftersom politikredsen mener, at den tidligere skuespiller fortsat kan påvirke vidner fra sagen samt den forurettede kvinde, mens sagen efterforskes.

Specialanklager Sofie-Amalie Brandi oplyste også tidligere fredag, at hun ikke forventer at bede om lukkede døre, når en dommer onsdag i byretten skal tage stilling til, om Robert Hansen skal løslades eller blive i politiets varetægt.

Det vil altså sige, at pressen for første gang i sagen ville kunne skrive om de forklaringer, som Robert Hansen og den forurettede kvinde i sagen har givet til politiet i forbindelse med voldssagen.

Robert Hansen er sigtet for tre forhold om grov vold og vold mod en kvinde på sin adresse på Frederiksberg.

Sponsoreret indhold