Kendte11. januar 2025

Søren Hauch Fausbøll mødte Jytte Abildstrøm som barn: Spillede med i ”Sonja på Bornholm”

Søren Hauch Fausbøll nåede både at spille med og bo hos Jytte Abildstrøm i sin barndom
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Søren Hauch Fausbøll mødte Jytte Abildstrøm første gang, da han var omkring 11 år.
 Video: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: Christian Degn siger farvel til Jytte Abildstrøm: Hun var en ener

Den danske skuespiller Søren Hauch Fausbøll er ligesom mange andre kendte danskere lørdag mødt op ved Frederiksberg Kirke for at tage afsked med Jytte Abildstrøm.

Over for den fremmødte presse forklarer han, at han første gang mødte Jytte Abildstrøm som barn, da han medvirkede i ”Sonja på Bornholm”.

Siden da blev han med sine egne ord en slags maskot for Jytte Abildstrøm, idet han fik lov at følge hende, mens hun optrådte.

Søren Hauch Fausbøll nåede også at bo hos Jytte Abildstrøm, der viste ham sine tidlige værker, hvor hun spillede over for Jesper Klein.

- Hun var et fantastisk, engageret, sprudlende og kærligt menneske, der havde så meget at give, lige til sine sidste dage, siger Søren Hauch Fausbøll om den afdøde skuespiller, der gik bort den 2. januar.

Se og hør de fine anekdoter fra Søren Hauch Fausbøll i interviewet øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold