Forsidefruer14 timer siden

Jackie Navarro og Janni Ree i nyt slagsmål: - Det er en lodret løgn

De to forsidefruer har på ingen måde lagt stridsøksen fra sig. Nu raser Janni Ree over, at Jackie Navarro endnu en gang nævner hendes navn i medierne med det, hun kalder en "lodret løgn"
Sidst, vi så Janni Ree og Jackie Navarro sammen offentligt, var til Reality Awards i marts 2022.
Sidst, vi så Janni Ree og Jackie Navarro sammen offentligt, var til Reality Awards i marts 2022.
 Foto: Søren Jul Lamberth

LÆS OGSÅ: Viaplay i brøler: Jackie Navarro afslører politianmeldelse mod Janni

Uvenskabet mellem Janni Ree og Jackie Navarro har stået på længe, og nu langer de to forsidefruer igen ud efter hinanden.

I podcasten "Skål for sandheden" fortæller Jackie Navarro om en episode, som hun påstår har fundet sted under optagelserne til "Forsidefruer", og som hun beskriver som den mest ubehagelige i programmets levetid.

Ifølge hende skulle Janni Ree være "gået amok" på Sarah Louise Christiansen, fordi sidstnævnte havde delt et fotoshoot med Karsten Ree på sine Instagram stories, hvilket skulle have fået Janni til at føle, at Sarah Louise lagde an på ham.

- Det der skete med det var, at Sarah kom ind, og Janni gik fuldstændig bersærk, hun var rasende på hende.

- Så det var næsten en slåskamp - vi var nødt til at få Janni væk, Karsten fik skældud, og vi måtte stoppe hele arrangementet. Fordi alle var gået amok.

- Sarah begyndte at græde, og det var faktisk en sindssygt ubehagelig oplevelse.

SE og HØR har taget fat i Janni Ree for at få hendes version af sagen, og forsidefruen er rasende over det, hun kalder "grov bagvaskelse" fra Jackie Navarros side.

Ifølge hende har intet af det, Jackie fortæller i podcasten, fundet sted.

- For det første er det en lodret løgn, jeg er helt chokeret selv. Men der var så mange vidner heldigvis til den her sommerfest, og hele hændelsen derfra ligger hos politiet. Hun har skrevet under på en fortrolighedskontrakt tilbage i 2017 om, at hun ikke må tale om noget som helst, siger Janni Ree til SE og HØR.

- Alt er løgn. Sarah Louise har slet ikke taget billeder med Karsten.

Janni Ree oplyser, at hun nu også har meldt Jackies udtalelser i podcasten til politiet.

SE og HØR har været i kontakt med Jackie Navarro, som fastholder sin udlægning af historien. SE og HØR har også talt med Sarah Louise Christiansen, som oplyser, at hun ingen kommentarer har til sagen.

Fejden mellem Jackie Navarro og Janni Ree har stået på siden 2022, hvor de to tidligere veninder efter sigende blev uvenner over bagtaleri.

I efteråret 2024 omtalte Jackie Navarro en politisag mellem de to forsidefruer i "Til middag hos" - noget, Janni Ree fortalte, at hun først hørte om, da SE og HØR kontaktede hende, og som Viaplay ikke foreholdt hende, inden programmet blev sendt.

Hør Jackie Navarros nye udtalelser i klippet her:

Sponsoreret indhold