Kongelige13. januar 2025

Det norske kongehus bekræfter: Kong Harald på privat rejse i udlandet

Kronprins Haakon af Norge får på lørdag hele ansvaret for det norske kongerige. Han skal nemlig være regent, mens kong Harald er på udlandsrejse
Kong Harald skal på privat rejse til udlandet.
Kong Harald skal på privat rejse til udlandet.
 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Kong Harald erkender krisen: - Virkelig sat på en prøve

Om få dage får den 51-årige kronprins Haakon fornøjelsen af at være regent i Norge.

Haakon skal nemlig stå for åbningen af Friluftslivets år ved Sognsvann i Oslo lørdag den 18. januar. I den forbindelse omtales han således som kronprinsregent.

Det skyldes, at den 87-årige kong Harald tager på en planlagt privat rejse.

Sådan lyder meldingen fra det norske kongehus.

- Hans Majestæt Kongen er på en privat udlandsrejse på det relevante tidspunkt, og kronprinsen er derfor regent, fortæller kommunikationschef for det norske kongehus, Guri Varpe, til norsk TV 2.

Kong Haralds sidste officielle opgave inden rejsen er den 16. januar, og det forventes, at han er tilbage igen til fast audiens den 23. januar.

Kong Haralds hustru, dronning Sonja, blev lørdag indlagt til observation grundet hjerteflimmer i forbindelse med en skitur.

- Situationen anses ikke for at være alvorlig, og dronningen har det godt efter forholdene, lød det i weekenden i en kort pressemeddelselse fra kongehuset.

Sponsoreret indhold