"Vores jord - kurs mod nye eventyr": Se Alfred Midé Erichsens vilde forvandling
Vi lærte ham at kende som lillebror og eventyrfamiliens yngstemand, og han var bare 14 år, da han første gang stævnede ud på familieeventyr i bedste sendetid på TV 2.
I dag er Alfred Midé Erichsen stadig både lillebror og yngstemand, men man må sige, at der er sket meget med den søstærke gut, siden han i 2014 debuterede i TV 2-hitprogrammerne ”Kurs mod fjerne kyster”.
I dag er Alfred Midé Erichsen således en ung herre på 26 år, han er i lære som bygningssnedker – og så har han ikke mindst bygget rede på Vesterbro sammen med sin store kærlighed, Madeleine Holbek Boldsen.
De to turtelduer har været sammen siden 2018, og selv om parrets ”kahyt” i dag er en helt almindelig toværelses lejlighed på Istedgade, er rejselysten ingenlunde forsvundet.
Begge er nemlig med i de nye programmer ”Vores jord - kurs mod nye eventyr”, hvor de sammen med Alfreds forældre – Mikkel Beha Erichsen, 58 og Marian – drager ud i verden for at opdage egne, man ikke kan komme til med skib.
Og alt tyder på, at Madeleine er en perfekt passager hos den eventyrlystne familie:
– Madeleine er det mest humørstabile, og det er ikke os alle, der er dét, og hun er bare i godt humør fra morgen til aften, har Mikkel Beha Erichsen, 58, tidligere sagt til BILLED-BLADET om sin yngste svigerdatter, som altså har været en del af familien siden slutningen af 2018.
Herunder kan du se billeder af Alfred Midé Erichsens vilde forvandling de sidste 10 år - og også billeder af resten af hans rejselystne familie:
Se billederne: Se Alfred Midé Erichsens vilde forvandling