Richard Hammonds datter revser sin far: - Han er en idiot
LÆS OGSÅ: Richard Hammond og Mindy afslørede skilsmisse i går: Beslutningen blev taget for måneder siden
I sidste uge afslørede ”Top Gear”-vært Richard Hammond, at han og Mindy går fra hinanden efter 28 år sammen.
Ifølge insidere var det Mindy, der ville skilles, fordi ”Top Gear”-legenden de senere år er blevet sværere og sværere at leve sammen med som følge af to dødsens alvorlige ulykker.
I Ben Fowler's podcast Road To Success deler hans datter Izzy i følge Daily Mail nu flere detaljer om de to ulykker, og hvilke konsekvenser de har haft for hele familien.
Og da hun bliver spurgt, om hun vil kalde sin far en vovehals eller en idiot, lægger hun ikke fingre imellem.
- Vi har lavet håndbremsevendinger i rundkørsler, undskyld, jeg ved godt, at det er utroligt ulovligt, det kan være nødvendigt at klippe det ud. Han er en idiot, siger hun.
Hun forklarer videre, at hendes far er frygtløs og ikke besidder en stopklods. Og det har flere gange fået ham i alvorlige problemer.
I 2006 var han involveret i et livstruende biluheld. Han slog hovedet voldsomt og endte i koma. 10 år senere var han igen ude for en alvorlig ulykke, som fik Mindy til offentligt at advare ham om, at han måtte kvitte sit job, hvis man kom til skade igen.
Izzy anerkender, at det må have været hårdt og frustrerende for hendes mor, som praktisk talt opfostrede sine to døtre alene.
For Richard Hammond var ofte væk på optagelser.
Det blev ikke bedre, da han nær var omkommet i den første ulykke og efterfølgende skulle kæmpe sig tilbage til livet.
Izzy var syv år, da Richard endte i koma og husker kun brudstykker fra tiden efter.
- Jeg tror, det var genoptræningen, der virkelig påvirkede os som familie, fordi han var helt færdig i månedsvis bagefter.
- Han var bare slet ikke med. Jeg har mange huller i hukommelsen om ham som far, fordi han i lang tid knap var et menneske. Han kunne næsten ikke fungere og skulle lære at være et menneske og ikke mindst en far igen.
Ifølge kilder tæt på parret har Richard længe arbejdet på at redde sit ægteskab, men forgæves.
De alvorlige ulykker har ændret ham og også gjort uoprettelig skade på hans og Mindys ægteskab, fortæller kilden.
Det var Hammond selv, der annoncerede bruddet på X forleden.
- Vores ægteskab har nået sin ende, men vi har haft 28 fantastiske år sammen og to fantastiske døtre.
- Vi vil altid være i hinandens liv, og er stolte af den familie, som vi har skabt. Vi vil ikke kommentere yderligere og håber, at dette vil blive respekteret.
Mindy har ønsket at beholde det 60 millioner kroner dyre Bollitree Castle. Noget, Richard var knust over, men ifølge Daily Mail er han flyttet ud af slottet og ind i en lejebolig.