Krimi14. januar 2025
Brand på bosted i Roskilde: Flere reddet ud
Flere personer er blevet evakueret fra et bosted i Roskilde, efter der tidligt tirsdag morgen opstod brand på et værelse
Af Søren Bak
Tidligt tirsdag morgen fik beredskabet en melding om brand på et bosted i Roskilde. Flere personer er evakueret.
Foto: Presse-fotos.dkPoliti og beredskab er massivt ud til et bosted på Boserupvej i Roskilde tirsdag morgen.
- Vi fik anmeldelsen kvart over seks, hvor branden blev slukket kort før klokken syv. Der har været en helt del røg, hvorfor flere beboere er blevet evakueret, oplyser Maria Sander Hansen, der er vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi til Ekstra Bladet.
Brandvæsenet er talstærkt til stede tirsdag morgen.
Foto: Presse-fotos.dkVagtchefen oplyser videre, at flere personer er blevet evakueret fra bostedet. De er ved at blive undersøgt for mulig røgforgiftning af sundhedspersonalet på stedet.
Det vides endnu ikke, hvorfor der opstod brand på stedet.
Det tyder dog på, at ilden er opstået på et af beboernes værelse på bostedet.