RealityI går (opd. 22 timer siden)

Rosa Hatting raser over knaldekonkurrence: Fucking klamt system

En intern knaldekonkurrence har sat sindene i kog hos "Paradise Hotel"-deltageren Rosa Hatting, der kalder det "fucking ulækkert"
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Rosa Hatting raser over knaldekonkurrence. Video: Viaplay
 Video: Viaplay

Der er skruet op for dramaet i den nye sæson af "Paradise Hotel", hvor intet tilsyneladende er helligt, og alle kneb gælder.

Allerede fra begyndelsen har tre af hotellets mandlige deltagere - Karl Weihe, Lucas Buchardt og Theis Horndrup – lavet en konkurrence om, hvem der kan få flest piger i seng under opholdet.

Og det viser sig hurtigt, at ikke alle på hotellet synes, det er lige sjovt.

Da deltageren Rosa Hatting bliver bekendt med drengenes konkurrence, lægger hun ikke skjul på, at det er "fucking klamt".

- Jeg synes, det er fucking ulækkert at objektivisere kvinder på den der måde.

- Det er fair nok, at man hygger sig og har det sjovt. Men slap dog lige fucking af, siger Rosa Hatting i programmet, da hun bliver bekendt med, at konkurrencen finder sted - og at hun ubevidst er blevet en del af en løgn.

- Hold kæft, hvor er det barnligt. Det gør mig ærligt talt ret ked af det, fortsætter hun.

Til SE og HØR fortæller Rosa Hatting, at hun synes, konkurrencen var usympatisk og forstår ikke, hvorfor der skulle laves en konkurrence ud af sex.

- Det gjorde mig utilpas, at man ikke betyder mere for de her drenge, siger Rosa Hatting.

Drengene forsvarer sig

SE og HØR har tidligere været i kontakt med Karl Weihe, Lucas Buchardt og Theis Horndrup, der mener, at en knaldekonkurrence er selvskrevet i et program som "Paradise Hotel".

- Der er helt klart nogle piger, der bliver såret, men det er Paradise Hotel, og jeg ved ikke, om det er stedet man finder kærligheden.

- Vi skulle have noget, der skulle give os et ekstra kick, og derfor laver vi konkurrence her.

- Jeg har sagt det her siden første sæson, at man ikke tager til Paradise for at finde kærligheden. Det er ikke et kærlighedsprogram. Hvis du gør det, så kommer du nok til at brænde nallerne, slår Lucas fast.

Sponsoreret indhold