Kongelige14. januar 2025

Prinsesse Kate tilbage på kræftafdelingen: Overrasker patienterne

Den britiske prinsesse Kate tog tirsdag på overraskelsesvisit på det hospital, hvor hun selv blev behandlet for kræft sidste år
Opgavebeskrivelse: Hertuinde Catherine af Cambridge og prins William besøger Stockholm. Besøg hos Matteusskolan.Sted: Matteusskolan, StockholmFotograf: Lars H. LaursenJournalist: Marianne SingerOptagelsedato: 2018.01.31
Prinsesse Kate overraskede kræftpatienter på det hospital, hvor hun selv modtog behandling.
 Foto: Lars H. Laursen

Prinsesse Kate overraskede tidligere i dag, tirsdag, kræftpatienterne på Royal Marsden Hospital.

Det er samme hospital, hvor hun selv blev behandlet for den kræftsygdom hun blev ramt af sidste år.

Det skriver People.

Kate tog sig god tid til at tale med patienterne og delte kram ud.

Hun ønskede med sit besøg samtidig at udtrykke sin taknemlighed for den hjælp, hun fik, da hun selv var cancerpatient.

Kort efter hendes besøg meddelte Kensington Palace, at Kate og hendes mand, prins William, er blevet fælles protektorer af The Royal Marsden NHS Foundation Trust.

Det vides ikke, hvilken kræftform Kate blev ramt af. Det blev dog meldt ud i begyndelsen af 2024, at prinsessen havde været igennem en operation i maveregionen.

I marts meldte kongehuset ud, at der var tale om kræft.

Prinsesse Kate talte blandt andre med Katherine Field, da hun besøgte Royal Marsden Hospital i London.
Prinsesse Kate talte blandt andre med Katherine Field, da hun besøgte Royal Marsden Hospital i London.
 Foto: Chris Jackson/PA Images/Ritzau Scanpix

I lang tid var hun ude af det offentlige søgelys, indtil hun i juni lavede en sjælden offentlig optræden i forbindelse med kong Charles’ fødselsdag.

I september tonede frem i en video på Instagram, hvor hun fortalte, at hun havde afsluttet et kemoforløb, og samtidig satte hun ord på det forløb, hun og ikke mindst hendes familie havde været igennem.

- Mens sommeren er ved at være ovre, er det svært for mig at beskrive, hvor stor en lettelse det er for mig endelig at være blevet færdig med min kemoterapi.

- De seneste ni måneder har været utroligt hårde for os som familie, siger prinsesse Kate i videoen.

Sponsoreret indhold