Gedigen gevinst: Andreas Jessen tjener kassen på lejlighedssalg
LÆS OGSÅ: Fed fortjeneste: Niels Olsen scorer kassen på Frederiksberg-lejligheden
Det er tid til at komme videre. Og det bliver med en ordentlig slat på lommen.
Andreas Jessen har solgt sin lejlighed på Frederiksberg efter fire år. Det er ikke længe siden, han gennemrenoverede alle 86 kvadratmeter, og det er smittet af på prisen.
Skuespilleren har indkasseret 6.900.000 kr., viser et opslag i tingbogen.
Selv gav han 4.150.000 kr. for den i 2020, og det giver altså et overskud på 2.750.000 kr.
Der skal naturligvis fratrækkes udgifter til salær samt den omfattende istandsættelse, som den fingernemme skuespiller i vid udstrækning selv har stået for.
Bliver på Frederiksberg
I efteråret fortalte ”Alfa”-skuespilleren, at han og kæresten Cecilie Heide ledte efter et nyt hjem – også på Frederiksberg, da det er der, at "hjem" er, forklarede Jessen dengang.
De 86 kvadratmeter var blevet for trange for Andreas og Cecilie og Andreas’ søn Tristan, som han deler med en veninde.
- Jeg tror, jeg stadig er der i livet, hvor vi går op i størrelse, og så på et tidspunkt begynder man at skalere ned igen, når ungerne er fløjet væk igen.