Reality7 timer siden

Siger nej til "fede" damer: Nu trækker Oliver William i land

På "Paradise Hotel" nåede Oliver William ikke at gøre det store væsen af sig, men det må man sige, han gør på de sociale medier
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Deltagerne går amok til "Fræk fest" på "Paradise Hotel" i sæson 21.
 Video: Viaplay Group

LÆS OGSÅ: FORTRYDER STOR SEXLØGN

Han nåede knap nok at være på "Paradise Hotel" i et døgn, før han igen var på vej hjem til Danmark, så realityhittet var ingen succes for Oliver William.

Men hvor han ikke gjorde sig særlig bemærket i det legendariske Viaplay-program, formår Søpavillionen-entusiasten at trække overskrifter herhjemme, mens "Paradise" kører på skærmen.

På det sociale medie Snapchat har Oliver William frabedt sig, at "fede" mennesker skriver til ham.

- Please ikke tilføj mig eller skriv til mig, hvis du er fed. Det kan da ikke være raketvidenskab, skrev realitydeltageren helt konkret på Snapchat.

Oliver William
Oliver William hævder over for SE og HØR, at hans kommentar om "fede" damer blot skal ses som satire og sjov.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Nu trækker Oliver William så i land over for SE og HØR.

Han hævder nemlig, at kommentaren på Snapchat blot skal ses som satire og altså ikke noget, han i virkeligheden mener.

- Det var nu ment som en joke, intet dybt i det, siger han og uddyber:

- Jeg poster kontroversielle ting for at irritere folk lidt ved at lege højrøvet og “lidt for meget”, men det er bestemt ikke udtalelser jeg mener fra hjertet, blot satire!

På det sociale medie Reddit bliver Oliver Williams Snapchat-udtalelser debatteret flittigt, og her har de anonyme brugere bestemt ikke meget positivt at sige om den udstemte paradisos opsigtsvækkende udtalelse.

Sponsoreret indhold