Kendte5 timer siden (opd. 5 timer siden)

Svindler udnytter Jytte Abildstrøms død: Nu reagerer Peter Mygind

En falsk profil udgiver sig for at være Peter Mygind - frygten er, at målet er at narre penge ud af netbrugere, som tror, at de kommunikerer med Jytte Abildstrøms kendte søn
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Peter Mygind var meget påvirket, men også fattet da han efter bisættelsen fortalte om sin mors død og ikke mindst hendes fantastiske liv. Nu udnytter en svindler et andet interview, han gav inden bisættelsen, til at komme i kontakt med hundredvis af danskere.
 Video: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: Det var øko-Jyttes eksmand besat af

Det kan næsten ikke blive mere usmageligt.

Men den skulle ifølge TV 2 Kosmopol være god nok: En svindler udgiver sig i disse dage på Facebook for at være Peter Mygind, 61, og har blandt andet kommenteret hundredvis af gange på Facebook på et videointerview, som den ægte Peter Mygind har givet før bisættelsen.

Den falske profil, som altså hævder at være Peter Myginds officielle Facebook-side, går målrettet efter danskere, der kommenterer på videoen hos TV 2 Kosmopol, hvor den ægte Peter Mygind taler om sin mors liv og død.

Udover at lade som om at det er Peter Mygind, der siger tak for andres brugeres tanker om hans mor, opfordres brugerne til at sende personlige hilsner "til Peter Mygind" via et link, der leder til en Messenger-chat uden for Facebook.

Og det kan ifølge en ekspert være et klart signal om, at svindleren forsøger at narre penge ud af netbrugerne:

- Man bruger den kendte person som blikfang, og har man først held med at lokke nogle brugere i tale, kan det være, de så bliver udsat for et helt andet slags forsøg på scamming (svindel, red.) senere hen, siger Ask Hesby Holm, der er direktør i organisationen Digitalt Ansvar, til mediet.

Se billederne: De smukke blomster ved Jytte Abildstrøms gravsted

Peter Mygind har ikke ønsket at kommentere sagen, men han bekræfter, at profilen er falsk - og kalder det hensynsløst at forsøge at kapitalisere på Jytte Abildstrøms død på den måde.

Den falske profil er nu blevet blokeret, så den ikke længere kan kommentere på videoen.

Sponsoreret indhold