Kendte13 timer siden

Her går det godt: Peter Falktoft og Esben Bjerre vender underskud til overskud

Esben Bjerre og Peter Falktoft er lykkedes med at få vendt skuden i deres biks
Esben Bjerre er her fotograferet med sin Monte Carlo-partner, Peter Falktoft.
Monte Carlo-drengenes regnskab er nu gået i grønt.
 Foto: Scanpix Denmark

Sidste regnskabsperiode var ikke just prangende hos "Her går det godt"-værterne Esben Bjerre og Peter Falktofts fælles virksomhed Monte Carlo Enterprises ApS.

I perioden mellem sommeren 2022 og sommeren 2023 havde de nemlig et underskud på knap 250.000 kroner.

Men nu har det kendte værtspar altså fået vendt skuden.

Det viser deres nyeste regnskab for virksomheden, hvor de er kommet ud med et overskud på 316.000 kroner.

Egenkapitalen har ligeledes fået vokseværk.

I seneste regnskabsperiode lød den således på 460.000 kroner, hvorimod den nu lyder på hele 777.000 kroner.

Virksomheden har til formål at "udøve medievirksomhed og detailhandel med tekstiler samt aktiviteter i tilknytning hertil, herunder brancherelaterede konsulentydelser," fremgår det af regnskabet.

Scorede stor tjans

Selvom det formentlig er radio og podcast, som folk kender værterne bedst fra, så landede de i 2024 også en ganske stor opgave, som har en lidt anden karakter.

I maj kunne de nemlig afsløre, at de sammen skulle agere Danmarks værter ved OL i Paris på streamingtjenesten Max.

En opgave, som Peter Falktoft har haft tidligere, men som Esben Bjerre altså takkede ja til for første gang

Og det var et match, som også Max var særligt tilfredse med:

- Deres dynamiske tilgang og store erfaring vil bidrage til at skabe en unik og kulturelt relevant oplevelse for vores seere, hvor vi både vil dykke ned i sportsbegivenhederne og samtidig tegne et portræt af Paris som værtsby og det franske folk, siger Søren Klæstrup, der er Head of Sports hos Warner Bros. Discovery.

Sponsoreret indhold