Sport7 timer siden

Landsholdets nye Emil: Her er Bergholts kendte far

Emil Bergholt er det nyeste ansigt i Nikolaj Jacobsens VM-trup, men han er faktisk ikke den eneste i familien med landskampe
Emil Bergholt er ikke den eneste i familien med landskampe. 
Emil Bergholt er ikke den eneste i familien med landskampe.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Han har i efterhånden nogle år været en stor profil i både Skjern Håndbold og den danske liga helt generelt.

På landsholdsplan er Emil Bergholt til gengæld et ganske nyt bekendtskab. Kampen mod Algeriet var nummer otte af slagsen.

Det gør ham godt nok til den mest uerfarne på det nuværende landshold, men ikke hjemme i familien.

For ja, farmand Bergholt har nemlig også landskampe.

Henrik Bergholt fik fire landskampe i 1990'erne.

Så er han desuden en stor helt hjemme i Skjern, hvor han spillede hele karrieren.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-01-16/19991030-173012-L-1920x2123web.jpg
Farmand, Henrik Bergholt, i Skjern-trøjen tilbage i 1999 - Imens Emil var to år.
 Foto: Palle Hedemann/Ritzau Scanpix

Her blev det blandt andet til et dansk mesterskab i 1999 og en Challenge Cup-titel i 2002.

Altså imens sønnen Emil gik rundt derhjemme og måske lige var begyndt at tage en bold i hånden for første gang.

Nu kan farmand så kigge på sønnike og stolt erkende, at han allerede har overhalet ham, når det kommer til antallet af landskampe.

Og der bliver da også konkurreret lidt derhjemme i familien.

- Hvis han er misundelig, så skal han have lov til det. Jeg er glad for, at jeg har endnu en ting at have håneretten i over for ham, storsmiler Emil Bergholt, da SE og HØR snakker med ham på en af pressedagene under VM.

Så må tiden vise, om Bergholt Junior også kan tage en medalje med hjem til Skjern.

Sponsoreret indhold