Sport11 timer siden

Simon Pytlick uenig med klubben: Forstår ikke Krickau-fyring

Landsholdsprofilen kunne i december se sin træner Nicolej Krickau få sparket i Flensburg-Handewitt - til stor ærgrelsen for Pytlick
Simon Pytlick er ked af klubbens beslutning om at fyre Nicolej Krickau. 
Simon Pytlick er ked af klubbens beslutning om at fyre Nicolej Krickau.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Midt i december landede en tidlig julebombe i det nordtyske.

Nicolej Krickau blev til manges overraskelse fyret som cheftræner i den tyske storklub Flensburg-Handewitt efter halvandet år i spidsen for klubben.

Naturligvis til stor ærgrelse for Krickau selv, men også for flere af hans spillere.

Heriblandt Simon Pytlick, der berettede om flere nætters dårlig søvn efter beskeden om Krickaus fyring.

Nu er der gået en måneds tid og livet går hurtigt videre - ikke mindst i sportsverdenen.

Alligevel er der stadig ærgrelse og også en smule frustration at spore, når man spørger Pytlick ind til fyringen.

Han er faktisk rigtig træt af klubbens beslutning.

- Der er ingen tvivl om, at jeg var uforstående over for beslutningen. Flere kommentarer har jeg egentlig heller ikke til det, men jeg forstod ikke nødvendigvis beslutningen. Nu er det bare ikke mig, der bestemmer, hvad der skal foregå, så jeg har ikke det store at skulle have sagt, siger han til SE og HØR.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-01-16/20240124-181642-1-1920x1280web.jpg
Simon Pytlick og Nicolej Krickau har arbejdet tæt sammen i efterhånden en del år. Først i GOG og senere i Flensburg-Handewitt. Nu er det slut.
 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Lige nu er han glad for, at han for en stund kan koncentrere sig om noget andet end klubhåndbolden.

- Jeg ved godt, hvordan sportsverdenen hænger sammen, men det var da noget af en bombe, der blev smidt. Sådan er det desværre en gang imellem, og så må det gå videre. Men VM lander da på et fint tidspunkt, så man kan få et lille ”break”. Når vi så kommer tilbage, så skal vi også videre, siger han og tilføjer, at han var hurtig til at gribe knoglen og få fat på den træner, der, foruden tiden i Flensburg, også var hans træner i en række år i GOG.

- Jeg ringede til ham og skulle sikre mig, at han landede i den besked, han fik.

I Krickaus fravær er det nu Ljubomir Vranjes og Anders Eggert, der sammen står med ansvaret på sidelinjen.

Sponsoreret indhold