Kendte6 timer siden (opd. 6 timer siden)

Niels Pinborg og kæresten Sofie er blevet forældre til tvillinger

SE og HØRs chefredaktør blev 7. januar far til en dreng og en pige
Niels Pinborg og partneren Sofie er blevet forældre til tvillinger.
Niels Pinborg og partneren Sofie er blevet forældre til tvillinger.
 Foto: Gregers Overvad

Januar plejer at være en grå og kedelig måned.

Men for SE og HØRs chefredaktør Niels Pinborg er januar 2025 alt andet end trist, kold og kedelig.

Han og partneren Sofie er nemlig blevet forældre til tvillinger - i al hemmelighed.

- Vi er lykkelige og trætte.

- De to kom til verden tirsdag i sidste uge, og indtil i dag har vi været på hospitalet, fortæller sladdersheriffen til SE og HØR.

Normalt har Niels Pinborg hænderne fulde med at holde styr på tropperne på SE og HØR. Men nu er ugebladet for en stund skiftet ud med to guldklumper.
Normalt har Niels Pinborg hænderne fulde med at holde styr på tropperne på SE og HØR. Men nu er ugebladet for en stund skiftet ud med to guldklumper.
 Foto: Privat

Årsagen til at familien måtte blive på hospitalet er, at sønnen - ifølge Pinborg - ikke har "arvet farens appetit" fra livets begyndelse.

- Han – baby B, som han indtil videre hedder – tabte sig lidt for meget lige efter fødslen og viser på ingen måde, at han har arvet farens appetit. Så han skulle have lidt hjælp.

- Derfor har vi været indlagt på hospitalet siden fødslen.

- Nu spiser han og tager på i sit eget rolige tempo, og vi holder godt øje.

Her lidt mere end en uge efter fødslen har hele familien det heldigvis godt, selvom de to forældre ikke lægger skjul på, at graviditeten til tider har været mentalt hårdt.

- Sofie, moderen, har det godt. Og vi er begge ganske forløste.

- Vi mistede en datter forrige år ret sent i graviditeten, så det har været en hård omgang mentalt for os begge. Vi har været mere bange end glade, for at sige det som det er.

Med ét blev der mere gang i hjemmet hos Pinborg og partneren.
Med ét blev der mere gang i hjemmet hos Pinborg og partneren.
 Foto: Privat

- Men nu ligger de der og skriger og skider og giver livet en helt anden mening.

- Det er banalt, men det er som om, at livet falder i hak, når man kigger på dem.

Niels Pinborg holder barselsorlov i denne omgang til midten af februar.

Det er ikke kun far og mor, som holder øje med tvillingerne. De holder også vågent øje med hinanden.
Det er ikke kun far og mor, som holder øje med tvillingerne. De holder også vågent øje med hinanden.
 Foto: Privat

På Instagram har den nybagte far også delt den glædelige nyhed.

Her fortæller han blandt andet, at tvillingerne kom til verden med tre minutters mellemrum, og at drengen kom ud med en kampvægt 40 gram over søsterens.

Sponsoreret indhold