F*sse slår forhold: Casper Christensen utro igen og igen
LÆS OGSÅ: Casper Christensen afslører: Ansatte sin elskerinde
Det var lidt svært for Casper Christensen at afslutte forholdet til sin ”Transit”-kollega Lotte Larzen, inden han indledte et forhold til Anette Toftgård dengang i 90’erne.
Det afslørede han forleden i sin podcast ”Casper 3080 Tikøb”.
Allerede inden Anette blev Caspers medvært på DR’s fredagsbanger, var affæren i fuld gang, fortæller han.
- Med den her frihedshungrende idiotiske ungdomshjerne, jeg har på det tidspunkt, tænker jeg: I stedet for at få stoppet et af forholdene, så ansætter jeg simpelt hen Anette på "Tandbørsten" (”Husk lige tandbørsten”, red.).
”Klovn”-bagmanden undskylder sidespringet med sit dengang ungdommelige sind og massive succes.
- Det var jo sådan noget, jeg gjorde, da jeg var 25-26 år. Og du skal jo huske på en ting. Jeg havde jo ikke nogen begrænsninger her. Alt kørte for mig. Der er ikke nogen, der siger stop, siger han.
Skruer vi tiden tilbage, har han dog gjort det et par gange siden. Også efter den 25-26 år gamle ungdomshjerne havde fået lidt flere år på bagen.
I 2002 spillede Iben Hjejle hans kæreste, Liva, i ”Lang fra Las Vegas”, og den gode kemi på skærmen udviklede sig langsomt i kulissen.
Det kostede Casper ægteskabet til Anette Toftgård, som han har børnene Cajsa og Marvin sammen med.
Et nyt kendispar var født.
I ni år sad Iben Hjejle og Casper Christensen solidt på tronen som Danmarks mest celebre kendispar, indtil de i foråret 2011 gik fra hinanden.
I det sidste år af forholdet knagede og bragede det dog gevaldigt. CC blev flere gange spottet i byen med sin 23-årige assistent Isabel Friis-Mikkelsen.
De to turnerede allerede i 2010 ofte rundt på dyre restauranter og natklubber og blev sågar set hånd i hånd flere gange. Dengang bedyrede de begge, at de blot nød hinandens venskab.
- Jeg har et virkelig godt forhold til Isabel. Det er også nødvendigt, da vi bruger rigtig mange timer sammen.
- Om jeg har holdt Isabel i hånden? Det er sikkert sket, og det sker da nok igen, tilføjede Casper dengang, som om det var det mest naturlige i verden.
I foråret 2011 gik Iben og Casper fra hinanden og i 2011 bekræftede Casper og Isabel deres forhold til hinanden under en rejse i Los Angeles.
I 2014 blev de gift og i dag har de sønner Cooper, syv, og Jagger på fem år.