Kendte7 timer siden

Her går det knapt så godt: Esben Bjerre præsenterer stort underskud

"Her går det godt"-værten er kommet ud af 2024 med et gedigent underskud
Esben Bjerre springer ud som gardinsælger
Esben Bjerres har ikke haft et prangende år i sin virksomhed.
 Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix

Det går op og ned i showbusiness.

Og i perioden mellem sommeren 2023 og sommeren 2024 gik det åbenbart mest ned for Esben Bjerre.

I hvert fald hvis man kigger på det regnskab, som hans virksomhed Godt Humør ApS, som har til formål "at udvikle TV- og underholdningskoncepter samt aktiviteter i tilknytning hertil", netop har afleveret.

Her viser det sig nemlig, at Esben Bjerre kommer ud med et underskud på 683.000 kroner.

Det er altså noget af en omvæltning fra forrige regnskabsperiode, hvor han havde et overskud på 1.051.874 kroner.

Det betyder også, at den ellers fine egenkapital på 3.178.662 kroner har fået et kras indhug, så der nu "kun" står 2.377.497 kroner.

Overskud med Falktoft

Esben Bjerre kan dog varme sig lidt ved, at det står anderledes til i hans anden virksomhed Monte Carlo Enterprises ApS, som han ejer sammen med "Her går det godt"-makkeren Peter Falktoft.

De kunne nemlig præsentere et overskud på 316.000 kroner i 2024, ligesom egenkapitalen også var vokset.

Den lyder således nu på 777.000 kroner.

Konklusionen må i hvert fald lyde, at Esben Bjerre ikke går sulten i seng foreløbigt.

Sponsoreret indhold