Reality12 timer siden

Lenny Pihl i stor livskrise: - Jeg er ulykkelig

I flere år har Lenny Pihl levet et liv med fart over feltet, men nu har stress og en livskrise sendt realitystjernen til tælling
Lenny Pihl er fast besluttet på at komme på rette spor.
Lenny Pihl er fast besluttet på at komme på rette spor.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Tidligere på ugen blev realitydeltageren Lenny Pihl indlagt på hospitalet efter at have oplevet hjerteflimmer, smerter og jag.

De første meldinger fra lægerne var beroligende, og Lenny blev anbefalet at kontakte sin egen læge for yderligere undersøgelser.

For Lenny Pihl, der er kendt for sit liv i overhalingsbanen, har denne episode været en vækkelse. Trods de mange glimt fra et glamourøst liv på skærmen, er virkeligheden ikke altid lige så festlig, som der ser ud til.

- Jeg tror mange af mine smerter kommer af stress, fordi slår mig selv i hovedet hele tiden. Jeg er ikke tilfreds med hvor jeg er i mit liv lige nu. Jeg havde større planer for mig selv, så der er en indre krig, som ødelægger mig fuldstændig, fortæller Lenny Pihl til SE og HØR og tilføjer:

- Jeg er sgu i bund og grund blevet en smule ulykkelig, for der er ikke så meget, der lykkes for mig i øjeblikket.

Til SE og HØR fortæller Lenny, at han gennem de seneste år har mistet sig selv og fortryder de mange muligheder, han aldrig greb.

- Det bunder nok i for lidt skolegang og en opvækst, der ikke altid var nem. Jeg fortryder mange af de valg, jeg ikke har taget, og jeg er meget skuffet over mig selv. Det er som om, jeg aldrig har fundet min plads i livet.

Han er derfor nu fast besluttet på at genfinde sin styrke og tage kontrol over sit eget liv og lægge fortidens fejltagelser bag sig, han er nemlig skuffet over, at han ikke er der i livet, hvor han havde håbet, med hus og fantastiske børn.

Sponsoreret indhold