Reality6 timer siden

"X Factor"-Julian bestormet af damer: Vil du være far til mine børn?

Han gik ikke videre fra six chair challenge, men på de sociale medier er "X Factor"-charmøren Julian Horta et hit - især blandt de kvindelige seere
Julian Horta
Julian Horta imponerede endnu en gang "X Factor"-dommerne til six chair challenge, men det var desværre ikke nok til at gå videre til bootcamp.
 Foto: Lasse Lagoni/TV 2

LÆS OGSÅ: "X FACTOR"-DELTAGER LANGER UD EFTER BLACHMAN

Både til audition og six chair challenge var dommerne vilde med 19-årige Julian Horta. Alligevel fik han ikke en plads til "X Factor"-bootcamp af Oh Land.

Den charmerende soldat mistede sin stol til Leslie, og over for SE og HØR understreger charmøren, at han godt forstår beslutningen.

- Leslie var den, der havde den helt klart smukkeste stemme af dem, der var med i den unge kategori til six chair challenge. Hun synger forfærdeligt godt, og hun er en superfed karakter, siger Julian og uddyber:

- Jeg bliver ikke overrasket, men jeg bliver selvfølgelig skuffet, men den ligger nok mest på mig selv. Så kunne jeg have kørt noget andet, ellers var det bare sådan, det skulle være.

Selv om Julian ikke nåede hele vejen til liveshows i "X Factor", så kommer han ikke tomhændet ud af TV 2's sangsatsning.

Bestormet af damer

På de sociale medier er det med Julians egne ord "stukket helt af". Her kan han tydeligt mærke, at han er et hit hjemme i stuerne - og især på pigeværelserne.

- Er du sindssyg mand. Jeg var på 1400 følgere på Instagram, og nu er jeg snart på 7000. Jeg får dagligt nye dm’s, og lige i starten blev det propfyldt. Det er gået fuldstændig amok, røber "X Factor"-seerfavoritten.

Julian Horta
Til tonerne af Ligas "Julia" imponerede Julian både dommere og publikum til six chair challenge.
 Foto: Lasse Lagoni/TV 2

Indbakken blev stopfyldt allerede efter Julians audition, og det er ingen hemmelighed, at det primært er kvinder, som sender en mere eller mindre frisk hilsen afsted.

- Det kan være alt fra ”jeg håber, du kommer videre til liveshows” til ”hold kæft hvor er du lækker”. Det skifter sådan lidt, fortæller Julian.

Der er dog også nogle, som tager den til ekstremerne.

- Der er nogen, der spørger, om jeg vil være med til at lave deres børn eller være far til deres børn. Det er brutalt at lægge ud med, fortæller sergenteleven med et stort grin.

Sponsoreret indhold