Champagnekrig og bryster: Se hele efterfesten fra Reality Awards
LÆS OGSÅ! STOR FORVIRRING TIL REALITY AWARDS: HER ER FORKLARINGEN
Puha. Hvor skal man næsten begynde?
Reality Awards 2025 var lige så vildt, vådt og vanvittigt, som man forventede, og den legendariske efterfest skuffede bestemt ikke på nogle områder overhovedet.
Der blev danset og drukket til den helt store guldmedalje, og SE og HØR var selvfølgelig på pletten og sendte live fra braget i KB Hallen.
Du kan se hele livesendingen i videoen øverst i artiklen, men hvis du ikke allerede er tændt på idéen om at bruge 36 minutter i selskab med lettere berusede realitystjerner, så lad mig prøve at sælge den endnu mere.
Walid "Knaldperlen" Bechara bliver cockblocket af SE og HØRs journalist, og i interviewet hævder realityveteranen, at han allerede havde knaldet to damer til den store prisfest.
Heino Hansen, som var omkring 35 shots dyb, satte et par ord på sin dominans med fem priser og hyldede samtidig sine realitykollegaer.
Camilla Framnes fortalte om sit første Reality Awards i mange år, hvor hun ikke var vært.
Regitze Mogensen satte ord på, hvor stolt hun var over at vinde "Årets bedste kvindelige deltager", og hun sagde samtidig, at nu var hendes store drøm gik i opfyldelse.
Nikolaj Hvidman og Theis Horndrup endte i en decideret champagnekrig, hvor især sidstnævnte blev sprøjtet i stykker af boblerne. SE og HØRs journalist endte midt i krydsilden og blev også fuldstændig gennemblødt.
Hvis du ikke allerede er solgt, så kan vi nok ikke gøre mere. Vi håber dog, at du vil se videoen og nyde de mange skønne indslag fra deltagerne!