Reality17 timer siden

Hvem dater egentlig Mathias Bjørnhof? Melanie Denise siger, det kun er hende

Han er færdig med Rosa Hatting og laver sjov og ballade med Stephanie Siguenza. Men det er "Ex on the beach"-kollegaen Melanie Denise, som Mathias Bjørnhof har et godt øje til, fortæller hun
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
I videoen har var Melanie Denise lidt mindre klar i spyttet omkring Mathias Bjørnhof.
 Video: SE og HØR

LÆS OGSÅ: Er Stephanie Siguenza og Mathias Bjørnhof mere end venner? Giver kryptisk svar

Der er megen snak om, hvilket forhold Mathias Bjørnhof fra "Ex on the beach" egentlig har til "Årgang 0"-stjernen Stephanie Siguenza.

Ja, endda BILLED-BLADET har en sjælden gang interesseret sig for knaldeprogramsdeltagerens kærlighedsliv, fordi de to tv-personligheder til det ene offentlige arrangement efter det andet lader til at have et meget nært forhold.

Men mens Stephanie Siguenza fortæller, at der er sjov og ballade mellem hende og Mathias Bjørnhof, slår hans "Ex on the beach"-kollega Melanie Denise fast, at datingrygterne er usande.

Hun fortæller til gengæld, at hun og Mathias har et godt øje til hinanden.

- Der står alt muligt om, at Mathias skulle date nogle andre, men det er ikke rigtigt, siger Melanie Denise til SE og HØR under årets Reality Awards.

Allerede til Reality Awards-julefrokosten i december 2024 forklarede "Ex on the beach"-baben, at hun havde et godt øje til Bjørnhof.

På det tidspunkt var hun lidt forvirret over, hvad der egentlig var mellem dem - men nu er det dog tydeligt, at Melanie Denise ikke forstår, at der i medierne står noget om, at han skulle date nogen som helst andre.

Mathias Bjørnhof selv er lidt mindre meddelsom i fortællingen om sit datingliv. SE og HØR har været i kontakt med ham, men han har ingen kommentarer til, hvorvidt han og Melanie Denise dater.

Melanie Denise, Stephanie Siguenza og Mathias Bjørnhof fulgtes til julefrokost i december 2024.
Melanie Denise, Stephanie Siguenza og Mathias Bjørnhof fulgtes til julefrokost i december 2024.
 Foto: Mikael Rieck

Sponsoreret indhold