Vidste du det? Afrikansk prins bor på Stevns: Valgte kongetronen fra
LÆS OGSÅ: Historien bag dette billede er slet og ret hjerteskærende
Normalt forbinder man prinser og prinsesser med overdådige slotte og kronjuveler.
Men sådan forholder det sig ikke for Prince Mbale Akwa, der ifølge TV 2 Øst voksede op som kronprins i det centralafrikanske land Cameroun.
Han bor nemlig sammen med sin kone i et nybygget hus syd for København, nærmere bestemt i Strøby Egede.
Ifølge mediet var hans oldefar Dika Mpondo Akwa, som var konge over en af de seks største etniske grupper i Cameroun - og ifølge Mbale Akwa udså de ældre i familien tidligt, at han, som den ældste søn, skulle blive den næste i kongerækken.
Kongedømmerne i Cameroun er dog rent ceremonielle, da republikken har en præsident som statsoverhoved.
Men det royale liv, var ikke noget for Prince Mbale Akwa, og i 2002 landede han i København.
- Der var meget drama og magtkamp i familien, og det var et meget giftigt miljø for mig at vokse op i. Derfor besluttede jeg mig for, at jeg ville flytte væk, så snart jeg var gammel nok, fortæller han til mediet.
Seks år senere mødte han sit livs kærlighed, Signe Akwa, og i 2010 blev de mand og kone. Sammen har de tre børn, Louis, Remi og Nadin.