Reality10 timer siden

Theis Horndrup var forlovet med seks år ældre kvinde: Nu fortæller han ALT

Hun var hans chef, havde en kæreste i forvejen og var seks år ældre end ham. Det stoppede ikke Theis Horndrup, som for tre år siden gik på knæ og friede
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
I "Sladderministeriet" fortæller Theis Horndrup alt om den forlovelse, han var i for bare tre år siden. Se det hele her i videoen!
 Video: SE og HØR

LÆS OGSÅ: THEIS HORNDRUP FLIRTEDE MED "FORRÆDER"-STJERNE

Det er muligvis ret svært at forestille sig, når man uge efter uge ser ham skeje ud i "Paradise Hotel", men for bare tre år siden var Theis Horndrup en sat, forlovet mand, som ejede en lejlighed med sin kommende hustru.

Dengang var realitystjerneskuddet blot 20 år gammel, men han var overbevist om, at han havde fundet sit livs kærlighed i sin daværende chef.

Sådan lyder det fra Theis i SE og HØRs podcast "Sladderministeriet", hvor han ser tilbage på sit "tidligere" liv.

- Hun var min chef, og hun havde faktisk også en kæreste der, og jeg havde været sammen med nogle af hendes veninder, fortæller paradisoen og uddyber:

- Hun rykkede over til den McDonald’s, hvor jeg arbejdede, og så gik der to uger, så sov vi sammen hver dag.

Theis Horndrup
I dag er han nyudklækket realitystjerne, men for bare tre år siden så Theis' liv markant anderledes ud.
 Foto: Jesper Sunesen

Theis, som i dag er 23 år, husker tilbage på den tid som en periode, hvor alting gik ekstremt hurtigt.

- Efter et halvt år købte vi en lejlighed sammen på Amager. Inden da boede vi sammen i et halvt år på et værelse, som hun havde lejet, forklarer han.

Mens Theis var sammen med sin daværende forlovede, drak han nærmest ikke - alt gik ud på arbejde og hans kommende kone. Det er lidt af en kontrast til det liv, Theis lever i dag.

Da den senere "Paradise"-kanon og hans chef havde boet sammen i Amagerlejligheden i knap to år, valgte han i en alder af bare 20 år at bruge sine hårdttjente McDonald's-dollars på en forlovelsesring.

- Jeg troede, det var hende, jeg skulle være sammen med resten af livet. Det er meget tidligt, men hun var seks år ældre, så jeg passede mig ind i hendes alder, fortæller Theis i "Sladderministeriet".

Se det hele i videoen øverst i artiklen!

Sponsoreret indhold