Sport10 timer siden (opd. 3 timer siden)

Ulrik Wilbek og Susanne Munk var som nat og dag

Håndboldparret Ulrik Wilbek og Susanne Munk havde vidt forskellig baggrund - men de gjorde hinanden stærke
Susanne Munk og Ulrik Wilbek fandt hurtigt ud af, at de trods forskellighederne havde noget sammen.
Susanne Munk og Ulrik Wilbek fandt hurtigt ud af, at de trods forskellighederne havde noget sammen.
 Foto: Niels S. Andersen

LÆS OGSÅ: Her er alle Ulriks unge kærester

De er forskellige som dag og nat. Den ene er født i det nordlige Afrika – den anden i midten af Jylland.

Alligevel holdt de sammen i næsten 33 år og skabte både en familie og nogle af danmarkshistoriens flotteste resultater på håndboldbanen.

OL-guld samt VM- og EM-medaljer i læssevis blev det til.

Susanne Munk og Ulrik Wilbek kysser OL-guldet, som Danmark vandt i 1996 efter en sejr over Korea.
Susanne Munk og Ulrik Wilbek kysser OL-guldet, som Danmark vandt i 1996 efter en sejr over Korea.
 Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix Danmark

57-årige Susanne Munk er den lattermilde jyske bondedatter, mens 66-årige Ulrik Wilbek er den iltre og lidt utålmodige københavner.

Ulrik Wilbek, som er læreruddannet, mødte Sanne, som han kalder hende, da han i 1991 tiltrådte som A-landstræner.

Inden da havde han arbejdet som træner for kvinderne i Viborg HK – hans første kone, som han har datteren Cecilie med, var endda rejst med fra Sjælland til Jylland.

Men så skete der det, som ofte sker på arbejdspladser: Ulrik kunne ikke få blikket fra den lattermilde Susanne mellem stængerne.

Boede ikke sammen

– Vi gjorde det hurtigt klar for omverdenen, at det var os. Og det måtte de bare vænne sig til, lød det efterfølgende fra Ulrik Wilbek.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-01-21/Haandboldlandsholdet-1994-foto-Ritzau-Scanpix-Lars-Poulsen.JPG
Europamestre 1994. I finalen blev værtsnationen Tyskland besejret med 27-23. På billedet ses Marlene Jensen, Tonje Kjærgaard, Rikke Solberg, Heidi Astrup, Gitte Sunesen, Anja Byrial Hansen, Anne Dorthe Tanderup, Susanne Boilesen, Anja Andersen, Janne Kolling, Conny Hamann, Camilla Andersen, Marianne Florman, Lene Rantala, Susanne Munk Lauritsen, Ulrik Wilbek og Anette Hoffmann.
 Foto: Ritzau Scanpix/Lars Poulsen

Når landsholdet var samlet, boede Susanne og Ulrik aldrig sammen. Susanne Munk boede med en af de andre piger fra holdet, mens Ulrik og en anden leder delte værelse.

Tre år efter deres første møde blev de gift.

Ulrik Wilbek, som er født i Tunis, fordi hans far var udstationeret i Afrika for Verdenssundhedsorganisationen WHO, drømte egentlig om at blive højesteretsdommer eller skuespiller.

Han blev da også undervist i skuespillets kunst af Katja Miehe-Renard, da Dansk Håndbold Forbund ringede med et tilbud, som han ikke kunne sige nej til.

Håndbolden blev hans skæbne, og indtil sidste år skete det i et parløb med hustruen Susanne Munk – født Lauritsen – som han har to sønner med.

Susanne debuterede på A-landsholdet allerede i 1987 og spillede sammen med talenter som Anja Andersen, Janne Kolding og Anette Hoffmann. Men det var først, da Ulrik Wilbek blev koblet på landsholdet, at der for alvor kom gang i medaljehøsten.

Faldt for Jylland

Selv om Ulrik Wilbek var vokset op i Storkøbenhavn omkring Lyngby og Virum, så faldt han hurtigt for Viborg og den jyske måde at håndtere verden på. Han er overbevist om, at der er mere smil og service i de jyske butikker end i de københavnske.

Og Susannes og hendes medspilleres smil og beredvillighed, når pressen stillede spørgsmål eller når der skulle skrives autografer, var med til at løfte 90’er-landsholdets popularitet til højder, som ikke er set siden.

Ulrik Wilbek har nået det meste - et ridderkors har han også fået.
Ulrik Wilbek har nået det meste - et ridderkors har han også fået.
 Foto: KLAUS MØLLER

Jobbet som landstræner tog stort set al Wilbeks tid, men han var optaget af mange ting – blandt andet politik. I 1997 blev han valgt ind i Viborg Byråd for Venstre. I 2018 blev han byens borgmester.

Dyrt maleri

Ulrik Wilbek har formået at spille det politiske spil. Der har været småsager – blandt andet om købet af et maleri til hans borgmesterkontor. Det betalte kommunen 95.000 kr. for.

Borgmesterkæden bliver snart lagt væk, for Ulrik Wilbek har meddelt, at han ikke genopstiller ved næste kommunalvalg.

Susanne Munk valgte at stoppe på håndboldlandsholdet ved årtusindeskiftet. Hun var gravid og ville hellige sig familielivet og bruge sin uddannelse som fysioterapeut. Hun arbejder i dag som assistenttræner og målvogtertræner for Viborg HK.

Ulrik Wilbeks datter Cecilie, som nu er 35 år, har utallige gange været med sin far og bonusmor Susanne i håndboldhallen.
Ulrik Wilbeks datter Cecilie, som nu er 35 år, har utallige gange været med sin far og bonusmor Susanne i håndboldhallen.
 Foto: Scanpix Danmark /Ernst Van Norde

Hun og Ulrik har to voksne sønner, Rasmus og Tobias, mens Ulrik fra et tidligere forhold også har datteren Cecilie.

Sidste år sluttede håndboldparrets fælles eventyr. Ulrik Wilbeks kærlighed faldt på en yngre kvinde. Sommerhus og villa blev afhændet.

Mens Ulrik Wilbek sammen med sin unge nye kæreste er flyttet ind i Viborgs dyreste bolig, så bor hans ekskone Susanne i et beskedent rækkehus på 105 kvm. på den modsatte side af Viborg Søerne.

Sponsoreret indhold