Susan K hylder ny "Paradise"-sæson: Det er ligesom mig!
LÆS OGSÅ: THEIS HORNDRUP FLIRTER MED "FORRÆDER"-STJERNE
Theis, Zenia, Alberte, Karl og alle de andre paradisoer fra den nye sæson af "Paradise Hotel" har taget danskerne med storm og bragt Viaplay-hittet tilbage til fordums styrke.
Det bliver bemærket af tidligere koryfæer som blandt andre Susan K. Til Reality Awards mødte vi den 50-årige "Paradise"-legende, og her var hun fuld af rosende ord til den nye sæson.
For selv om hun ikke har set hele sæsonen, så var hun solgt allerede ved traileren, som bragte minder frem.
- Jeg har set traileren, og den minder mig lidt om den lede intro, jeg selv fik for mange år siden, sagde Susan.
- Og jeg ELSKER det! Det er lige præcis, som det skal være, vi manglede lidt lagengymnastik, tilføjede tv-veteranen.
Det er over 10 år siden, vi sidste så Susan K i "Paradise", og i dag lever hun et noget mere roligt liv, hvor hun arbejder på et plejehjem og renoverer sit hus sammen med kæresten.
Alligevel er der mange, som kan huske Susan fra hendes velmagtsdage på det mexicanske luksushotel.
- Ja, det er der desværre. Det kommer an på, hvilken side af åen i Århus du går på. Ved de unge er der billeder hele tiden, indrømmede hun.
Til Reality Awards ville Susan med egne ord observere og se, hvem der bar deres brandert bedst og værst. Hun endte dog selv med at trække de største overskrifter.
For under efterfesten havde realitylegenden det så varmt, at hun måtte blotte både bryster og bagdel. Du kan selv se billederne i galleriet herunder!