Kendte8 timer siden

Tina Dickows ægteskab startede med affære: Manden var forlovet med en anden

Da den islandske musiker brød sin forlovelse til fordel for danske Dickow, kom det som et chok, da hun lagde an med en afvisning
Danmarks indsamling 2017, "Intet barn må sulte". Der blev samlet 90 mio. ind til verdens sultene børn.
Tina Dickow og Helgi Jóhnsson blev gift i 2014.
 Foto: Birger Storm

LÆS OGSÅ: Lene James Mikkelsen taler ud om svær skilsmisse

I dag er Tina Dickow og Helgi Jónsson gift og har tre børn.

Men vejen dertil har bestemt ikke været uden bump - og så endda store af slagsen.

For da de to musikere i sin tid drog på turné sammen og blev hovedkulds forelskede, var islandske Helgi Jónsson allerede forlovet med en anden kvinde.

Det fortæller Tina Dickow i et stort interview med Alt.dk.

Men kemien mellem dem var ikke til at benægte, og parret fik viklet sig ind i en rodet affære.

Tina Dickow forsøgte at undertrykke de stærke følelser, hun nærede for den to år yngre musiker, for hvad nyttede de? Hun var gift med sit arbejde, og han var forlovet.

Og da Helgi Jónsson valgte at bryde sin forlovelse, blev han til sin store overraskelse afvist af Tina Dickow.

- Det kom som et kæmpe chok for mig, for den tanke havde slet ikke strejfet mig. Altså, han skulle jo giftes! Man bryder ikke bare en forlovelse, og jeg kunne alligevel ikke se mig selv med en kæreste, så det skulle ikke være os. Mine drømme gik i andre retninger, og det ødelagde ham. Han var ked af, at jeg reagerede sådan, når det, vi havde sammen, var så åbenlyst fantastisk. Hvorfor ville jeg ikke indse det?, fortæller sangerinden til mediet.

Tina Dickow og Helgi Jonsson spiller koncert i Det Kongelige Teater i København, d. 10/3 2024.
Tina Dickow og Helgi Jonsson har ad flere omgange turneret rundt med deres musik sammen. Her ses de på Det Kongelige Teater i København i marts sidste år.
 Foto: Ritzau Scanpix

Så fortrød hun

Der gik dog halvandet år, og så kom Tina Dickow på andre tanker. Pludselig indså hun, at hun havde saboteret det bedste, der nogensinde var hændt hende.

Men hvordan fortæller man den mand, der brød sin forlovelse for en, at man har fortrudt?

Når man er Tina Dickow, gør man det selvfølgelig med sang. Derfor skrev hun sangen ”Watching him go”, der i første omgang ikke faldt i god jord hos eksen.

Men præcis som det skete i 2008, da parret første gang mødte hinanden, var båndet mellem dem ikke til at kappe, og i 2014 blev de mand og kone.

Sidenhen har de fået børnene Emil, Jósefina og Theodór, som blev født i henholdvis 2012, 2014 og 2017.

Sponsoreret indhold