Kæmpechok: Gun-Britts morderkæreste ville slå hende ihjel
LÆS OGSÅ: Tina Dickows ægteskab startede med affære: Manden var forlovet med en anden
Gun-Britt Zeller besvimede i døråbningen, da politiet meddelte hende, at hendes kæreste gennem et år havde slået en kvinde ihjel.
Dengang var kendisfrisøren kun 18 år.
Historien fortæller hun i Alt for damernes podcast ”Mit Yngre Jeg”.
- Da jeg vågnede fra at være besvimet, havde de båret mig hen i min seng, og så spurgte politimanden mig, om jeg vidste, hvorfor der lå en kniv på bordet i lejligheden. Og det vidste jeg ikke. De fortalte mig så, at de lige havde afhørt Bjarne, og han havde sagt, at han også havde tænkt sig at slå mig ihjel samme morgen, lyder de chokerende ord.
Til politiet havde Bjarne forklaret, at han ville miste Gun-Britt, når han skal afsone straffen for mordet, og hvis han ikke kunne få hende, skulle ingen andre have hende.
Hun husker tydeligt, hvordan hun samme dag var vågnet ved, at Bjarne sad og betragtede hende, mens hun sov.
Gun-Britt gætter på, at det må have forvirret Bjarne, at hun vågnede, for selv om der lå en køkkenkniv på bordet, førte han aldrig sine planer om at dræbe hende ud i livet.
Chokket var længe om at lægge sig og i lang tid havde Gun-Britt ikke lyst til at binde sig til en ny kæreste.
Det havde store konsekvenser for hende, at hun var kæreste med en, som slet ikke var, som hun troede.
Mistroen fulgte hende ind i andre forhold og forhindrede hende i at stole på mændene og give sig fuldstændig hen.
Hun har dog for længst fundet kærligheden og givet sig hen. I 30 år har hun således dannet par med skuespiller Torben Zeller.