Reality18 timer siden

Her er ordene, som fik Irina Olsen til at fare i flæsket på Jim Lyngvild

Kritik fra Jim Lyngvild af Irinas påklædning ramte hende hårdt - og det er IKKE blevet glemt, kan man nu se i "Spillet" på TV2
Det slår fortsat gnister mellem de to kendisser, når snakken falder på Jim Lyngvilds gamle modeklumme om Irina Olsens tøjvalg.
Det slår fortsat gnister mellem de to kendisser, når snakken falder på Jim Lyngvilds gamle modeklumme om Irina Olsens tøjvalg.
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Her er de kendte danskere fra "Spillet"

I 2018 troppede Irina Olsen op på den røde løber til prisshowet Guldtuben. Og den selvsikkerhed, hun dengang udstrålede, var ikke helt den, som hun følte indvendig.

- Jeg havde haft en lang periode, hvor jeg syntes, det var så hårdt, at folk skulle kritisere mig for, hvordan jeg eksperimenterede med mit look, fortæller Irina Olsen nu til SE og HØR.

Derfor ramte det også hårdt, da Jim Lyngvild - som på daværende tidspunkt skrev som ”Modediktatoren” på Ekstra Bladet - gav Irina en voldsom tur med grovfilen.

Under overskriften "Dukkebarn" skrev han sådan her om realitydiva:

"Hun er jo ret beset en køn pige, men hvad hun er kendt for, må I ikke spørge mig om. Navnet er Irina Babenko (i dag Olsen, red.), og det er noget med at smide tøjet (Uden at det bliver FOR pornografisk)."

"Her set i…. jamen, jeg troede, at man fik PENGE for at gå sådan klædt. Lak-buks, mohair-top, der er syet kort på mors symaskine, og et stilet, der ligner noget fra en shop på Istedgade."

"Læberne har også set bedre dage, men fysikken er i top. Flot og fyldig pige, der giver husarerne en tand til fantasien. Håret plejer at være sort, men selv det er blevet bleget. Et dukkebarn, min fiktive datter ikke fik lov at lege med," lød ordene fra Jim Lyngvild i Ekstra Bladet.

Det var altså de ord, der fik Irina til at fare i flæsket på Jim Lyngvild, da de mødte hinanden i TV2-programmet ”Spillet”, som netop har haft premiere.

- Jeg kan bare tydeligt huske, at det var et event, hvor jeg var så glad for at være tilbage, jeg havde lige født en datter. Jeg havde bare en bluse på, der havde en lidt bar mave.

- Jeg følte selv, jeg var så lækker, siger Irina, der føler, at Jim hentydede til, at hun lignede en luder fra Istedgade.

I dag ville Jim aldrig skrive sådan.

- Det med at kommentere på Irinas tøj i en avis, det ville jeg aldrig gøre i 2025.

- Vi bliver heldigvis som mennesker klogere og lærer af sine ærligheder, siger hr. Lyngvild til SE og HØR.

Men han mener alligevel ikke, at ordene var så hårde, som de blev modtaget.

- Jeg tænker, okay, det er sgu da ikke særlig slemt det der.

- Jeg havde frygtet for, at det var rigtig hårdt, men det var det ikke, vurderer Jim sine ord i dag.

Sponsoreret indhold