Benjamin Hav afslører: Taler ikke med Albert
LÆS OGSÅ: Benjamin Hav forklarer: Derfor lyver han
Det kom som et chok for mange, da Benjamin Hav midt i Benals storhedstid pludselig udgav et soloalbum og samtidig annoncerede, at duoen var fortid.
I år er det fem år siden, de sidste gang tog afsked. Siden har han ikke talt med sin tidligere Benal-kompagnong Magnus Albert Wanscher, fortæller Benjamin Hav i Euroman.
- Vi sagde farvel til hinanden i 2019, og så spillede vi sammen hele det år. Alle mulige festivaler og koncerter. Vi sluttede af med at spille tre aftener i streg i Vega, og da vi havde spillet den sidste, sagde vi farvel til hinanden. Sagde: ”Hey, jeg elsker dig”. Og så har vi ikke snakket sammen siden, fortæller han.
Det tidligere musikalske makkerpar mistede angiveligt kontakten, men ifølge Benjamin skiltes de ikke som uvenner, og at han stadig håber, at de kan genoptage det kunstneriske samarbejde på et senere tidspunkt.
De har delt mange oplevelser sammen i løbet af Benals levetid, og det kan derfor virke mærkeligt, at de fra den ene dag til den anden bare cutter kontakten, siger hr. Hav.
Benjamin føler, at de mødtes i musikken, og da den fælles referenceramme forsvandt, gjorde deres relation det samme.
Det var ikke med Benjamins gode vilje, at han stoppede på toppen af Benals succes.
Men lysten til også at prøve noget andet trak ham ud af duoen, og i stedet samlede han Benjamin Hav og Familien.