"Paradise Hotel" kopierer "Forræder": Nu svarer Viaplay på kritikken
LÆS OGSÅ: "FORRÆDER"-STJERNE AFVISTE REALITY AWARDS
Mordere mod de trofaste - forrædere mod de loyale. Det første foregår på "Paradise Hotel", mens det andet udspiller sig i TV 2-hittet "Forræder".
Der er morderuge på det mexicanske luksushotel, og det har fået flere dedikerede realityseere til tasterne. For de mener nemlig, at "Paradise" i denne minder liiidt for meget om "Forræder".
Vi ser paradisoerne forsøge at identificere morderne, hvor de trofaste risikerer at kyle hinanden ud. Til sammenligning er det de loyale, som i "Forræder" skal forsøge at udpege forræderne ved det runde bord.
Viaplay vil dog ikke høre tale om, at de skulle have kopieret TV 2 og deres realityhit.
- "Forræder" er jo et godt tv-program, som låner fra en kendt børneleg, der har eksisteret i evigheder. Faktisk så længe, at legen har været brugt i Paradise Hotel gennem et par årtier - og længe før Forræder kom, siger chefredaktør på Viaplay Flemming Fjeldgaard til SE og HØR.
Viaplay og Flemming Fjeldgaard gør samtidig opmærksom på, at der har været morderuge i flere sæsoner af "Paradise Hotel".
Første gang var i 2011, hvor Tina skulle myrde to andre deltagere, mens legen sidst var i brug i 2017, hvor Jonas myder to andre deltagere ved at "drukne" dem i poolen.
- Den leg har været med i forskellige afskygninger i mange af de 21 sæsoner af Paradise Hotel – og den uge har altid være populær; skabt en masse godt indhold og som sagt været præsenteret i forskellige varianter. Inspirationen kommer fra de lege, man legede i skolen som børn – en universel leg, som mange kende, siger Flemming Fjeldgaard og uddyber:
- I 2018 blev den leg endda et kendt onlinespil, der hedder ’Among Us’, og allerede dengang tænkte vi, at det spil lignede en populær uge i Paradise Hotel. Al kredit til Forræder, men det er ikke den originale gangster her, slutter han af med at sige.