Daniel "Lone Wolf" Rosendal smidt ud af "Paradise Hotel": - Utilregneligt

Daniel "Lone Wolf" Rosendal er ugens offer i "Paradise Hotel", hvor han mister sin plads i en klassisk kædeleg
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Heller ikke denne gang lykkedes det Daniel "Lone Wolf" Rosendal at gå hele vejen til finalen på "Paradise Hotel".
 Video: Viaplay Group

LÆS OGSÅ: Her er de sidste deltagere i "Paradise Hotel" sæson 21: Daniel "Lone Wolf" er tilbage

Så gik den ikke længere for hotellets ensomme ulv. Daniel "Lone Wolf" Rosendal var tilbage på "Paradise Hotel", hvor han denne gang ville fokusere mere på at observere end at blande sig for meget taktisk, men fra tirsdagens afsnit kan den rødskæggede viking altså ikke længere lurepasse i det ikoniske realityprogram.

I en kæde ender han og Emilio uden et skjold, hvorefter samtlige paradisoer med skjold vælger at give dem til Daniel Rosendals modstander i stedet for ham.

- Jeg må være ærlig og indrømme, at jeg har lidt paranoia over hele det her "lone wolf", og jeg synes, det er en lille smule utilregneligt, begrunder Alberte Buhl sit valg.

- Mit problem er, at jeg ikke kan regne ud, hvor jeg har Daniel henne. Emilio ved jeg i det mindste, hvor jeg har, siger Lucas Buchardt, som står i modsatte gruppe af den fyr, han redder.

- Så du vælger ikke Emilio til, men Daniel fra, spørger vært Olivia Salo, og Lucas Buchardt bekræfter.

- En kniv i hjertet, siger Daniel Rosendal med et stort smil og tilføjer, at det er en kompliment, at folk ikke kan regne ud, hvor de har ham henne.

I sidste ende ser det dog ud til, at Daniels status som ensom ulv netop betød, at han ikke opnåede den opbakning, han havde brug for, for at blive i det sociale spil.

Gruppen vælger Emilio over Daniel Rosendal, og "Lone Wolf" er ude af "Paradise Hotel".
Gruppen vælger Emilio over Daniel Rosendal, og "Lone Wolf" er ude af "Paradise Hotel".
 Foto: Viaplay Group

- Jeg er sindssygt ærgerlig over at forlade "Paradise Hotel", det blev ikke så lang tid denne her gang, men jeg føler også, det ligger i min skæbne at ... jeg er sgu bare bedst alene, for at være ærlig, takker Daniel af, mens han tilføjer, at han egentlig godt kan lide, at han "ryger ud med stil".

Se afstemningen og "Lone Wolf" reagere i videoen øverst i artiklen.

SE og HØR har været i kontakt med Daniel Rosendal, som ikke ønsker at kommentere på "Paradise Hotel", da han nu vil fokusere på sin forretning.

Sponsoreret indhold