Pebret perle: Katerina Pitzner køber sommerhus til 13 millioner
Det flyver ind og ud med sommerhuse i familien Pitzner.
I 2022 købte Elvira Pitzner således en feriehybel, som hun i december fik solgt med stor gevinst, og nu er det mor Katerinas tur til at købe en fritidsbolig.
Diamantfruen har således slået kløerne i en skøn bolig i Hornbæk.
Og prisen? 13 millioner kroner ligeud.
Det viser data fra tinglysningen.
For det får Katerina Pitzner 203 kvadratmeters hus fordelt på et plan.
Sommerhuset er ganske nyt, da det er bygget i 2021 på den 1839 kvadratmeter store grund.
Masser af plads til børnebørn
Da boligen senest var udbudt i december 2024, lød på prisen på 13.990.000.
Det er derfor nærtliggende at tro, diamantmutteren har fået skåret knap en million af prisen på sommerhuset.
Katerina Pitzner blev som bekendt mormor i 2024, og skal barnebarnet på besøg er der rigelig plads til det.
De mange kvadratmeter byder på fire værelser, to badeværelser og tre toiletter.
Katerina Pitzner er i den grad i købehumør for tiden.
Man skal nemlig blot tilbage til oktober for at finde hendes seneste boligkøb.