Kendte28. januar 2025

Efter stor gevinst: Andreas Jessen køber ny lejlighed

Den populære skuespiller har slået til igen, og snart rykker han ind i en 126 kvadratmeter stor lejlighed på en attraktiv adresse i København
Andreas Jessen har købt en ny lejlighed på en særdeles attraktiv adresse.
Andreas Jessen har købt en ny lejlighed på en særdeles attraktiv adresse.
 Foto: Søren Jul Lamberth

LÆS OGSÅ: Gedigen gevinst: Andreas Jessen tjener kassen på lejlighedssalg

Andreas Jessen har netop solgt sin Frederiksberg-lejlighed med en ordentlig fortjeneste på lommen.

Men den populære skuespiller flytter ikke langt væk fra den. Han har nemlig kastet 6.975.000 kroner efter en ny lejlighed på Vesterbro, som han overtager den 1. februar.

Det fremgår af Tinglysningen.

Skuespillerens nye bolig rummer fem værelser og en dejlig altan, der er fordelt på hele 126 kvadratmeter.

Lejligheden beskrives som en lys og indbydende bolig, der har en unik beliggenhed tæt på både Vesterbro, Frederiksberg og Nørrebro.

Derudover lyder det, at Vesterbro-herligheden har "masser af potentiale", og det er derfor ikke utænkeligt, at "Alfa"-stjernen kaster sig over endnu et istandsættelsesprojekt.

Andreas Jessen har nemlig ikke lagt skjul på, at han er dygtig til at bruge hænderne, og han har både renoveret sit sommerhus og sin tidligere lejlighed, som gav et overskud på 2.750.000 kroner.

– Jeg kan godt lide, at man kan se et fremskridt – og det gør jeg ved at bygge noget, fortalte skuespilleren til SE og HØR tilbage i 2022.

Andreas Jessen har medvirket i et væld af danske film og tv-serier, heriblandt "Alfa", "Mercur" og "Ludvig og Julemanden".

Sponsoreret indhold